De fire ryttere fra Åbenbaringsbogen

Den store trængsel. Dette foredraget ble holdt i Ålesund den 28-10. 2002. Av Oskar Edin Indergaard. Oversatt til dansk av Uffe Nissen, Danmark.

Vi plejer at opdele trængselstiden på 7 år i to halvdele. Det er de første 3½ år og de sidste 3½ år. Vi plejer at kalde de sidste 3½ år for den store trængsel, men det er uheldigt, for Bibelen kalder hele denne periode for en trængselstid.

Udgangspunktet for at trængselstiden skal vare i 7 år har vi fra Daniel 9,27: Han vil slutte en stærk pagt med de mange i én uge. Men midt i ugen vil han bringe slagtoffer og afgrødeoffer til ophør. Ødelæggeren kommer på vederstyggelighedens vinger, og det varer, indtil den ødelæggelse, der er besluttet, vælder frem mod ødelæggeren selv.

Johannes Åbenbaring fra kap. 6-19 strækker sig over et tidsrum på 7 år.

Benævnelsen trængselstiden benyttes af både Daniel og Jesus. På den tid fremstår Mikael, den store fyrste, der står ved dit folks side. Der bliver en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har væ-ret til. På den tid skal dit folk blive reddet, (de 144.000 beseglede af Israels 12 stammer og de mange jøder som omvender sig i trængselstiden) alle, der er indskrevet i bogen (Livets bog, som er hos Lammet) Daniel 12:1.

For da skal der være en stor trængselstid, som der ikke har været magen til fra verdens begyndelse indtil nu og heller aldrig skal komme. Og hvis de dage ikke afkortedes, blev intet menneske frelst, men for de udvalgtes skyld vil de dage blive forkortet. Mat. 24:21-22.

Vi har også en anden benævnelse på denne trængselstid, og det er Jakobs trængsel: Vé jer! Stor er denne dag, ingen dag er som den! Det er en trængselstid for Jakob, men han skal komme frelst ud af den. Jer. 30:7.

Begrebet Jakobs trængsel er tredelt:

A. De lidelser, som Jakob havde, da Josef blev solgt til Ægypten. De varede i 14 år.

B. De lidelser, som jøderne har haft igennem hele historien.

C. De lidelser, som de kommer til at have i trængselstiden.

Det, som gælder de 3½ sidste år, så er de beskrevet som én tid og tider og en halv tid, 1260 dage eller 42 uger. Og den store ørns vinger blev givet til kvinden (de troende jøder), for at hun skal fly ud i ørkenen til sit sted, hvor hun får sin føde i én tid og tider og en halv tid. Åb. 12:14.

Og jeg vil give mine Vidner, at de skal være profeter i 1260 dage, klædt i sæk. Åb. 11:3. De to Vidner skal be-skytte jøderne i de sidste 3½ år.

Vi skal medtage endnu en benævnelse, og det er Herrens dag. Den begynder efter at Jesu Kristi dag er af-sluttet. Benævnelsen gælder hele trængselstiden på 7 år og selve dagen for Jesu genkomst og 1000-årsriget.

Trængselstiden er beskrevet i GT i Jesu taler, i en del af Pauli skrifter og i de profetiske Skrifter i NT. Det gælder særlig Åbenbaringsbogen, men også i de breve, som apostlene skrev. Det er af den største vigtighed, at vi ser og forstår, at apostlenes breve ikke primært angår den kristne menighed, men angår Israel og endetiden. Hvis vi ikke får fat i dette, forstår vi ikke indholdet i Bibelen, men sammenblander menigheden med Israel. Dette er erstatningsteologi. Forkyndelsen i vore kirker og bedehuse flyder over af denne forkyndelse og den har vi alt for meget af.

Vi skal medtage nogle eksempler fra apostlenes breve, som viser at det jeg her har hævdet, er rigtigt. Vi kan kalde eksemplerne for øjenåbnere. Jeg tænker da på de åndelige øjne.

Vær også I tålmodige, styrk jeres hjerter, for Herrens komme er nær. Jakob 5:8. Men alle tings ende er kommet nær. Vær derfor sindige og ædru, så i kan bede. 1. Pet. 4:7. Og først og fremmest skal i vide dette, at i de sidste dage skal der komme spottere med spot som farer frem med deres egne lyster. 2. Pet. 3:3.

Mine børn. Det er den sidste time, og I har hørt, at Antikrist kommer, således er der også nu fremstået mange Antikrister. Deraf skønner vi, at det er den sidste time. De er udgået fra os, men de var ikke af vore… 1. Joh. 2:18-19.

Den ældste til den udvalgte frue (Israel i endetiden) og hendes børn (de troende jøder) 2. Joh. 23:1.

Disse var det også Enok, den syvende fra Adam, profeterede om da han sagde. Se, Herren kommer med sine mange tusinde hellige for at holde dom. Judas 14.

GT beskriver Herrens dag i mange sammenhænge. Jeg kan ikke gå ind på det, men citerer blot Esajas 24.

Der er nogle, som hævder, at Israel skal gå fri fra denne trængselstid. Dette er en forkert vurdering. Både Israel og nationerne skal skæres ned til et minimum: Og i hele landet, siger Herren, skal 2/3 del udryddes og om-komme. Bare 1/3 del skal levnes der. Og denne tredjedel vil jeg lade gå gennem ild og rense den, som en renser sølv, og prøve den, som man prøver guld. De skal påkalde mit navn. Jeg vil sige: De er mit folk, og de skal sige: Herren er min Gud. Zakarias 13:8-9.

Jesu eskatalogiske tale på Oliebjerget i Mat. 24:1-51, er opdelt på følgende måde:

Vers 1-3 er en inddeling med tre spørgsmål: Men da han sad på Oliebjerget, gik hans disciple til ham i enrum og sagde: Sig os, når skal dette ske og hvad skal tegnet være på dit komme og på tidsalderens ende? (gr. synteleia).

Vers. 4-13 angår første del af trængselstiden om figentræet og vers 37-51 angår Jesu dom over de tilbage-blevne jøder. Mat. 24:1-24.

Åbenbaringsbogen udfylder de eskatologiske tekster i evangelierne (Mat. 24. Mark.13. Luk. 17,18 og 21).

Åbenbaringsbogen opdeles på flg. måde: Skriv det som du så, både det som er, og det som skal ske herefter. Åb.1:19. Det har været sædvane at sige, at kap. 1 er en beskrivelse af Jesus og af det, som Johannes så. Kap. 2-3 om de 7 menigheder i Lilleasien er det, som er nu. Kap. 4-22 er det, som skal ske herefter.

Dette er dog ikke helt rigtigt, for en del beskrivelser af de 7 menigheder angår også endetiden.

Dette er 7 jødiske menigheder og ikke hedningekristne menigheder.

Jeg har før ment, at Lilleasiens 7 menigheder er en beskrivelse af de 7 hedningekristne menigheder, men jeg har ikke dette syn længere. De er en beskrivelse af de 7 messianske menigheder og indholdet i de 7 sende-breve gælder både ting, som er og ting, som skal ske. Jeg begrunder mit syn med disse argumenter:

a. Åbenbaringsbogen angår fremtidige ting.

b. Den angår dom over jøderne og verden.

c. Det var Johannes, som skrev Åbenbarings bogen. Han skrev ikke til den kristne menighed, men til jøder-ne, som skulle få del i Riget for Israel. Johannes var en af støtterne i menigheden i Jerusalem.

d. Det teologiske indhold i de 7 sendebreve passer ikke på indholdet i Pauli breve.

Vi skal bringe nogle eksempler på dette:

a. Skriv til englen for menigheden i Efesus. Dette siger han, som har de 7 stjerner i sin højre hånd og går midt imellem de 7 lysestager. Åb. 2:1. Den 7-armede lysestage er et billede på den jødiske menighed i GT (Zakarias 4.) De 7 lysestager er billede på Israel, som er ude i diasporaen. Lysestagen har aldrig været symbol på den hednin-gekristne menighed. Jesus går midt imellem disse menigheder og skal dømme dem. Hans fødder er som skin-nende kobber, Åb. 1:15. Kobber er et symbol på dom. Den hedningekristne menighed skal ikke dømmes på den måde, den skal frem for Jesu domstol i himmelen og ikke på jorden.

b. Gerningsaspektet er fremtrædende for disse menigheder. Og den som sejrer og tager vare på mine gernin-ger (de gerninger som jeg har påbudt, det er opfyldelsen af Jesu Torah) indtil enden, ham vil jeg give magt over hedningerne. Åb. 2:26. For jeg har ikke fundet dine gerninger fuldkomne for Gud. Åb. 3:2. Dette er udtryk for To-rahens’ retfærdighed.

c. Det er jøderne, som skal styre over hedningerne og ikke den kristne menighed. Og han skal styre dem med jernstav, ligesom man knuser et lerkar, således som jeg har fået det af min far. Åb. 2:27. Vi skal derimod have en højere opgave, vi skal styre over engle og over hele kosmos: 1. Kor. 6:2-3.

d. Morgenstjernen er heller ikke et billede, som angår den hedningekristne menighed - den er et billede på Jesu komme for jøderne. Og jeg vil give ham morgenstjernen. Åb. 2:28. At dette er tilfældet, ser vi af 2. Pet. 1:19: Og des fastere har vi det profetiske ord, som I gør vel i at agte på som et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil da-gen (Jesu komme for jøderne) og morgenstjernen (jødernes omvendelse i endens tid) går op i jeres hjerter.

e. Filadelfia-menigheden får løfter om, at Jesus skal fri den ud af trængselen - ikke fra trængselen: Fordi du har taget vare på mit ord om tålmodighed, vil jeg også fri dig ud fra den prøvelsens stund som skal komme over he-le jorderige for at prøve dem, som bor på jorden. Åb. 3:10.

f. Den, som sejrer i den store trængsel, skal komme med til det store nadvermåltid, der er det samme som Kongesønnens bryllup. Se, jeg står for døren og banker, om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig. Åb. 3: 20. Den kristne menighed vil også være der, men den er hverken bruden eller hustruen - det er jøderne. Vi hører med til Jesu legeme og er en del af gæsterne.

Åbenbaringsbogen er desuden opdelt i de 7 segl, de 7 basuner og de 7 domsskåle. Den giver en kronologisk fremstilling af begivenhederne, men vi har en række parenteser. En parentes er en beskrivelse, som bryder den kronologiske rækkefølge og beskriver noget, som vil ske på et senere tidspunkt. Således er det forøvrigt med al profetisk beskrivelse. Vi skal bare medtage et eksempel: Og han samlede dem på et sted, som kaldes Harma-geddon. Åb. 16:16. Dette skal ikke ske før Åb. 19 i forbindelse med Jesu genkomst.

Af vigtige hændelser og begivenheder i Åbenbaringsbogen kan vi mærke os følgende: Åb. 4-5. angår det som foregår i himmelen i endetiden. Himmelen gør sig klar for dommen. I kap. 4 sidder Gud på sin trone, de 4 livsvæsener står omkring tronen, de 24 ældste sidder på deres egne troner, som er en beskrivelse af 24 utvalgte jøder fra den messianske forsamlingen.

I kap. 5 får vi en beskrivelse af Jesu indsættelse som konge. På grund af forsoningen blev Jesus alene fundet værdig til at åbne seglene på Åbenbaringsbogen og igangsætte endetidens begivenheder. Og de sagde med høj røst: Værdig er Lammet, som er slagtet, til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og pris og velsignelse! Åb. 5:12. Dette bliver bekræftet af alle skabninger, både i himmelen og på jorden og under jorden, i dødsriget og i afgrunden og på havet. Alle samstemmer i, at Gud og Jesus tilhører velsignelsen og æren og prisen og styrken i evighedernes evighed. Åb. 5:13. Jesus skal modtage kongemagten af Gud. Satan ville også give ham den, men Jesus ville ikke have det af ham. Han ville have det af Faderen. Atter tog djævelen ham op på et meget højt bjerg og viser ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: Alt det vil jeg give dig, hvis du vil falde ned og tilbede mig. Mat. 4:8.

Trængselstiden er beskrevet som en tid med store ødelæggelser, naturkatastrofer, dyrtid, sygdom, pest, jordskælv og drab på mennesker, både troende og ikke-troende. I forbindelse med de 6 første segl bliver mere end 1/4 del af verdens befolkning dræbt. Både rytteren på den røde hest, som kan være Gog, myrder mange, Åb. 8;3 og rytteren på den gule hest myrder 1/4 af menneskene på jorden, Åb. 6:8. Det ord, som er oversat med gul, er chloros. Det betyder, at der bliver brugt klorgas i denne krig, der bliver taget kemiske våben i brug for at ødelægge menneskene.

I forbindelse med den 6. basun bliver de 4 engle løst, som har stået ved Eufrat, for at tilbageholde kongerne fra Østen. I deres vandring mod Antikrist, som på det tidspunkt befinder sig i Jerusalem, bliver yderligere 1/3 af menneskene dræbt af de store hærmasser (200 millioner soldater). Og af disse 3 plager ild, (atomilden), røg og svovl (kemisk krigsførelse) blev 1/3 del af menneskene dræbt. Åb. 9:18.

I forbindelsen med de 5 første basuner bliver 1/3 af træerne og alt grønt græs opbrændt, Åb. 8:7 , 1/3 af havet bliver til blod, 1/3 af dyrene i havet og 1/3 af skibene bliver ødelagt, Åb. 8:8. 1/3 af vandkilderne og flo-derne bliver forurenet (kemisk krigsførelse) og mange mennesker dør, Åb. 8:10-11. 1/3 af solen, månen og stjernerne bliver formørket og 1/3 af dagen og natten mister sit lys, Åb. 8:12-13.

Den stjerne, som falder på vandene, hedder Malurt og det er det samme som det russiske navn for Tjerno-byl. I 1986 skete der en ulykke ved dette atomkraftværk, så radioaktiv nedbør spredte sig over hele Europa og tusinder af mennesker lider stadig af de skader, som opstod.

I forbindelse med de 7 vredesskåle bliver havet til blod og alt liv i det bliver ødelagt, alle floder og vandkil-der bliver ødelagt. De skader, som både den 2. engel og den 5. engel påførte menneskene, gjorde at de fik store bylder på kroppen, Åb. 16:2,10-11. Dette vidner om biologisk krigsførelse. Da den 7. engel tømmer sin skål ud i luf-ten, bliver der så stort et jordskælv som aldrig før. Jerusalem bliver delt i 3, folkenes byer falder, hver ø viger bort og hvert bjerg viger bort. Åb. 16:19-20.

I tillæg til dette får vi det, som skal ske ved Harmageddon, da Jesus sammen med sine engle tilintetgør de store hære, som han har samlet der.

I dette sammendrag over de store ødelæggelser, som skal ramme jorden, har vi kun taget et lille uddrag af det, som skal ske. Der er her tale om både konventionel krig, atomkrig og krig med kemiske og biologiske vå-ben. De sidste våben er kaldt for den fattige mands atombombe. De er meget enklere og billigere at producere end atom- og neutrogen-bomben. Vi har våben i verden i dag, som kan udrydde hele menneskeheden mange gange. Disse profetiske udsagn blev skrevet for snart 2000 år siden. Det profetiske ord er i sandhed et lys, der skinner på et mørkt sted og det mørke sted er verden.

Vi hører både om Antikrist og Gog. De er beskrevet som de to første heste i de to første basuner: Og jeg så, og se, en hvid hest, og han som sad på den, havde en bue og der blev givet ham en krone og han drog ud med sejr for at sejre. Åb. 6:2. Og der kom en anden hest, som var rød, og han som sad på den, blev det givet at borttage fre-den på jorden og at de skulle slagte hverandre, og der blev givet ham et stort sværd. Åb. 6:4.

Både Antikrist og Gog optræder i begyndelsen af de 7 år. Når Gog drager ind i Israel med sine mange ska-rer, bliver han slået af Israels Gud. Vi hører ikke noget mere om ham i Åbenbaringsbogen men Antikrist hører vi meget mere om.

Antikrist bliver fremstillet som et dyr, der stiger op af havet (folkehavet) i Åb. 13:1. Han bliver myrdet og vakt til live igen. Det gør, at hele verden undrer sig og følger efter dyret. Han får sin magt og trone af Satan Åb. 13:3-4 og både Satan og Antikrist bliver tilbedt. Han skal regere i 42 måneder. Han får magt over de hellige til at sejre over dem. Han får magt over hver stamme, tungemål, folk og slægt. Han får mange fjender. Til at hjælpe sig har han den falske profet, som gør store tegn og undere. Alle de, som ikke vil tage dyrets mærke, som er dyrets navn eller tallet for dets navn, som er 666, kan hverken købe eller sælge: Åb. 13,4-18.

Antikrist samarbejder i første del af trængselstiden med den store skøge, som er en sammenslutning af de fremmede religioner i verden. Centrum i skøgekirken er det romersk-katolske system med sine mange hedenske skikke. Han kæmper videre mod de 10 konger i det romerske rige. Han undertrykker 3 af dem og bliver ene-hersker i riget. De 7 konger giver ham den magt, som de selv har. De hader den store skøge og ødelægger hen-de. Kongerne og købmændene på jorden står på afstand og begræder, at skøgen er blevet ødelagt. Hun er både en by og et religiøst-økonomisk system. Åb. 17-18.

Antikrist har også sine fjender, som han ikke magter at tage livet af. Det er de 144.000 beseglede af Israels 12 stammer. De har Guds ind segl i deres pander og skal forkynde Rigets evangelium i trængselstiden. Åb. 7:1-8 og 14:1-5. De skal fortsætte den forkyndelse, som Johannes, Jesus og apostlene begyndte. Det er ikke kirkens forkyndelse om den frie nåde, men det er en forkyndelse, der stiller krav til mennesker for at de kan frelses.

Vi hører også om de to vidner, som skal være profeter i 1260 dage. De skal beskytte jøderne i de sidste 3½ år, derefter skal Antikrist magte at tage livet af dem. Men bliver levende efter 3½ dag og stiger op til himmelen til Gud og deres fjender ser det, Åb. 11:1-12. Der er meget, som tyder på, at det himmelske Jerusalem skal ligge meget nærmere jorden i denne periode, end i dag. Når hedningerne samles ved Harmageddon, er det ikke kun en krig mod det jordiske Jerusalem, men mod den treenige Gud, som har sin trone i himmelen, Salme 2.

Tempeltjenesten skal også fungere i Israel, men efter 3½ år skal Antikrist ikke tillade ofringerne, men selve templet skal Antikrist ikke magte at indtage. Han skal indtage Jerusalem og forgården til templet. Åb. 11:1-2.

For en del af jøderne skal det lykkes at flygte fra Antikrist. Gud skal beskytte dem i 3,5 år. Åb. 12:1-6. Det er kvinden, som skal flygte ud i ørkenen, hvor Gud sørger for hende.

I slutningen af trængselstiden skal Satan og de onde ånder blive kastet ud af lufthimmelen, hvor de nu har deres opholdssted. "Da den så, at den ikke kunne ødelægge kvinden, som er jøder, forfulgtes de andre af hen-des æt, de som holder Guds bud og har vidnesbyrdet om Jesus. Åb.12,7-17.

Trængselstiden afsluttes med, at Jesus kommer sammen med de troende og englene og fører krig mod kon-gerne på jorden, Satan, Antikrist og den falske profet. De to sidste bliver kastet levende i ild søen. Kongerne bli-ver dømt. Satan bliver fængslet i afgrunden for 1000 år." Åb. 19,11-21.

Det som gælder Jesu og englenes kamp, så kalder vi det slaget ved Harmageddon. Ordet Harmageddon be-tyder Meggidos bjerg. Meggidon var en lille kananæisk landsby. Den lå ved den store Jersreel slette. Det er en stor slette fra Karmel og til Bosra i Edom. Den er 30 mil lang. Mange kampe er blevet udkæmpet dér, Napoleon og general Allenby har vundet slag der. Vi kan opdele de profetiske kampe i 4 etaper:

a. Jesus drager først til Edom for at redde jøderne som er der. De har taget tilflugt der. Det er de jøder som går under benævnelsen "kvinden" Åb. 12. Se Es. 63:1-6.

b. Jesus drager til Meggidodalen, hvor han har besejret mange verdens hære. Elven Eufrat bliver tørlagt for at kongerne fra østen skal drage hid. Åb. 16:12-16.

c. Derefter besejrer Jesus og englene de fleste af de tilbageværende hære i Josafats dal, som ligger i nærhe-den af Jerusalem. Josafat betyder Gud dømmer. Den er også kaldt for afgørelsens dal. Hele Joels Bog omhandler denne gigantiske kamp. Da vil jeg samle alle hedningefolkene og føre dem ned i Josafats dal, og jeg vil der gå i ret-te med dem for mit folk og min arvs, Israels skyld, fordi de spredte dem iblandt hedningerne og delte mit land. Joel 3:7. Skynd jer og kom, alle hedningefolk fra alle kanter og samle jer sammen! Før dine helte derned, Herre! (engle stiger ned.) Joel 3:16.

b. Den sidste fase af disse krige er kampen mod Jerusalem. Dér vil Jesus tilintetgøre dem, som er tilbage af Antikrists styrker og som prøver at ødelægge byen og jøderne. Zakarias kapitel 12,13 og 14 beskriver dette slag. Og det skal ske på den dag, at jeg vil gøre Jerusalem til en løftesten for alle folkene. Alle som løfter på den, skal såre sig selv. Ja, alle hedningefolk skal samle sig mod det. Zakarias 12:3.

Det var nogle korte glimt af indholdet i Åbenbaringsbogen, som er den vanskeligste af Bibelens bøger. Det er den eneste bog i Bibelen, hvortil der er knyttet saligprisninger, når man studerer den: Salig er den, som læser, og de, som hører det profetiske ord og tager vare på det som er skrevet, for tiden er nær! Åb. 1:3.

Åbenbaringsbogen har gennem tiderne inspireret mange kunstnere – her Albrecht Dürers træsnit af de 4 ryttere.