Det profetiske ord.

Fra bogen Kristendommens jødiske rødder af Oskar Edin Indergaard.

Resumeet er skrevet av Uffe Nissen, Danmark.

Det giver os oplysninger om fremtiden: Daniel 2:28 og 12:8-9.

Det profetiske ord samstemmer med andre profetiske udsagn: 2. Pet. 1:19-20.

Profeterne var drevet af Guds ånd, som var i dem, til at profetere eksakt det, som Gud ønskede de skulle sige. Af og til refererede de ordret, hvad Gud sagde, men ofte brugte de deres egne ord og udtryksmåder. I begge til-fælde er det Guds vilje, som kommer frem: 2. Pet. 1:21.

Gud lader ikke noget ske, før han har kundgjort for sine profeter: Amos 3:7.

Det er kun Gud, som kan informere om fremtiden: Es. 44:7 – 45:11.

Det profetiske ord er til at stole på. Det er renset 7 gange. Det betyder, at det er helt pålideligt: Salme 11:7.

Den som arbejder med det profetiske ord, skal være salig: Salme 1:1-2.

Det profetiske ord skal læses og forståes ud fra sin bogstavelige udtryksform. Det er sjældent, at det profetiske skal forstås i overført eller billedlig betydning. I de kongers dage (de 10 konger i endens tid) skal himlenes Gud oprette et kongerige (Riget for Israel), som ikke skal ødelægges i tidsaldrene, og intet andet folk skal få kongemag-ten (end jøderne). Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det stå fast i tidsaldrene. Dan. 2:44. Alle disse udsagn skal forstås konkret og bogstaveligt.

Vi skal medtage et udsagn, som skal forstås i overført betydning, Josefs drøm i 1. Mos. 37:9. Solen står her for hans far Jakob, Månen for hans mor Rakel og de 11 stjerner for hans 11 brødre.

Det profetiske ord må læses og forstås ud fra den sammenhæng, det står i: Mat. 16:18.

Det profetiske ord må oversættes som det står og ikke i henhold til oversætternes forståelse af det. På dette område bliver der gjort store fejl i oversættelsen af Bibelen. Jeg tænker på de ukorrekte oversættelser af det he-braiske ord olam og det græske ord aion, som ikke skal oversættes med evighed, men med tidsalder. Og da han så et figentræ (som er et billede på Israel som nation) ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke noget uden bladene. Da sagde han til det: Aldrig i tidsalderen skal der mere vokse frugt på dig (Men i Rigets tid skal der vokse meget frugt på Israel) og straks visnede figentræet. Mat. 21:19.

Man må hele tiden spørge efter adressaten i en tekst – om det er skrevet til Israel, hedningerne eller den krist-ne menighed: 2. Tim. 2:15 - 1. Kor. 1:5, 10:32 - 1. Johs. 2:20.

Det profetiske ord er knyttet til lærdom, lære, overbevisning, retledning, korrektion og optugtelse til retfærdig-hed: 2. Tim. 3:16. Dette betyder, at vi ikke kan bruge det profetiske ord i enhver sammenhæng. Vi må bruge det i sin rette sammenhæng. Vi kan ikke tage et profetisk udsagn, som gælder en bestemt tidsperiode, og bruge det i en anden tidsperiode. Dette bliver gjort i alt for stor grad og derfor er der stor forvirring og uoverensstemmel-ser, når det gælder forståelsen af det profetiske ord.

Det profetiske ord kommer til at gå i opfyldelse. Vi har i det hele 456 profetiske udsagn om Messias’ komme og Messias-riget i Tanach. Ved Jesu første komme gik 333 af dem i opfyldelse og vi kan være helt sikre på, at de re-sterende 223 profetiske udsagn vil gå i opfyldelse ved hans genkomst.

Et profetisk udsagn eller dele af udsagnet kan i nogle tilfælde være forandret fra det oprindelige udsagn. Dette har med fortolkningen og inspiration at gøre og er et anerkendt bibelsk princip som rabbinerne, Jesus, apostle-ne og Paulus benyttede sig af. Jeg skal her nævne en del tilfælde, hvor udsagnet har forandret betydningen i for-hold til den oprindelige tekst:

Af børns og diendes mund har du grundfæstet en magt for dine modstanderes skyld, for at stoppe munden på fjenden og hævngerrige: Salme 8:3, citeret i Mat. 21:16.

Slagtoffer og afgrødeoffer vil du ikke have – du har åbnet mine ører – brændoffer og syndoffer ønsker du ikke. Salme 40:7. Citeret i Hebr. 10:5.

Ja, med folk med stammende læber (assyerne) og i et andet tungemål skal han tale til dette folk. (Det har med dommen over jødefolket at gøre.) Es. 28:11. Det er skrevet i Torahen (Tanach): Ved folk med fremmed tungemål og med fremmede læber vil jeg tale til dette folk, og endda skal de ikke høre på mig, siger Herren. Tungetalen blev dermed også en dom over jødefolket. Den blev givet til jøderne på Pinsedagen i Jerusalem, men da de ikke ville tage imod den, gik den over til den kristne menighed. Citeret i 1. Kor. 14:21.

Over al jorden udgår deres målesnor (stjernebillederne) og til jorderigets ende deres ord. For solen har han sat en bolig i dem. Salme 19:5. Men jeg siger: Har de (Israel) da ikke fået det at høre? Jo visselig, deres røst (de Nyte-stamentlige profeter) gik ud til al jorden, og deres ord (budskab) til jorderigs ende. (gr. oikumene, som betyder den beboede verden, Romerriget. Citeret i Rom.10:18.

Så siger Herren: En røst hørtes i Rama, veklage, bitter gråd. Rakel græd over sine børn (som var i landflygtighed i Babylon), for de er ikke mere til. Jer. 31:15, citeret i Mat. 2:18.

Se jer omkring blandt folkene, se og bliv forfærdet, ja forfærdet. Thi en gerning gør jeg i deres dage (Jerusalems ødelæggelse af babylonerne), som I ej ville tro, om det fortaltes: Hab. 1:5. Se, i foragtede og undre jer og bliv til intet, for en gerning gør jeg i jeres dage, en gerning som i ikke ville tro om nogen fortæller jer det. (Jerusalems ødelæggelse af romerne og bortvisningen af jøderne til alle folkeslag.) Citeret i Ap. Gr.13:41.

Da Israel var ung, havde jeg ham kær, og fra Ægypten kaldte jeg min søn. Hos. 11:1. Og han (Jesus) blev der til Herodes’ død, for at det skulle opfyldes som er talt af Herren ved profeten, som siger: Fra Ægypten kaldte jeg min søn.” Mat. 2:15.

Skulle jeg udfri dem fra dødsriget, løskøbe dem fra Døden? (Dette er et retorisk spørgsmål, som krævede et nej til svar.) Død! Hvor er din pest? Dødsrige, hvor er din sot? (Gud vil straffe med død og dødsriget.) Min medliden-hed har jeg lagt bort. (Gud vil ikke angre dette.) Hos. 13:14. Og når dette forgængelige er iklædt uforgængelighed og dette dødelige har iklædt sig udødelighed, da opfyldes det ord som er skrevet: Døden er opslugt til sejr. Død, hvor er din brod? Død, hvor er din sejr? Citeret i 1. Kor. 15:54-55, hvor Paulus beskriver Jesu sejr over Døden.)

Et profetisk udsagn kan altså have en dobbelt opfyldelse eller til og med en tredje opfyldelse. Det ene udsagn kan være en nær opfyldelse, medens det andet udsagn skal opfyldes på et senere tidspunkt. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn (Jesu første komme) og Gud Herren skal give ham hans far Davids trone (1000-års-riget) og han skal være konge over Jakobs hus i tidsaldrene (både i Riget for Israel og i de kommende tidsaldre), og der skal ikke være ende på hans kongedømme. Citeret af Gabriel i Luk. 1:32-33.

En del udsagn i det profetiske ord kan være betingede udsagn. Det vil sige, at de er betinget af, at menneskene handler på en bestemt måde. Gud siger: Dersom I opfylder en bestemt forudsætning, så vil resultatet af det væ-re, som jeg siger i mit ord: Jer. 25:5. Ved Jesu første komme har vi en række profetiske udsagn, som blev udtalt af ham og som kunne have gået i opfyldelse med det samme, men som ikke gjorde det, fordi jøderne ikke tog imod ham som deres frelser og forsoner. Opfyldelsen af disse udsagn blev derfor udskudt, men vil få deres op-fyldelse i endens tid.

I mange af Jesu udsagn har vi partikel an i grundteksten, den bliver desværre ikke oversat i vore Bibler. Den-ne partikel udtrykker en mulighed, som er baseret på en betingelse. Vi kan oversætte dette ord som eventuelt eller mulighed. Men når de forfølger jer i den ene by, da fly til den anden! For jeg siger jer: I skal ikke komme til ende med Israels byer, før (eventuelt/muligvis) Menneskesønnen kommer. Mat. 10:23. I det hele taget må vi være opmærksomme på det forhold, at mange af Jesu udsagn må ses i lyset af hans genkomst og oprettelsen af det kommende Guds rige på jord, som er Riget for Israel.

Vi må skelne mellem det profetiske ord og den generelle anvendelse af det profetiske ord. Bed om fred for Jeru-salem. Lad det gå dem vel, som elsker dig. Salme 122:6. Dette udsagn angår Jerusalem. Alle, som elsker Jerusalem og jødefolket i et bestemt tidsrum og i en bestemt historisk situation, skal det gå godt. Dette er den eksakte for-tolkning af dette udsagn. Men man kan også bruge udsagnet på en generel måde: Alle de, som til enhver tid el-sker Jerusalem, skal det gå godt. Dette er ikke fortolkningen af udsagnet, men det er en anvendelse af det.

Vi må skelne mellem det profetiske ord, som både kommer til udtryk i Tanach og i en række Skrifter i NT, og hemmeligheden med den kristne forsamling. Det profetiske ord er det, som var åbenbaret, mens hemmelighe-den var ukendt for de troende, indtil Paulus fik åbenbaring om det. Det profetiske ord finder vi i hele Tanach, de 4 evangelier, første del af Apostlenes Gerninger, Jakobs og Judas brev, de 2 breve af Peter, de 3 breve af Johannes, Hebræerbrevet og Johannes Åbenbaring. Hemmeligheden med den kristne menighed finder vi i Pauli breve. Der er dog også flere bibelforskere, som mener at Romerbrevet, 1. og 2. Korinterbrev samt Galater-brevet er skrevet til den jødiske del af den kristne menighed.

Dette kendetegner de hebraiske Skrifter

De beskriver Riget for Israel.

De beskriver det dobbelte retfærdighedsbegreb, Guds retfærdighed og menneskets egen retfærdighed.

De beskriver ikke den frie nåde, men de beskriver den nåde, som jøderne vil få i 1000-årsriget.

De beskriver Jesu forsoning.

De beskriver vanddåben som indirekte forudsætning for frelsen.

De beskriver endetiden som nær.

De beskriver jødernes trængsel i endetiden.

De beskriver de forskellige sider ved Riget for Israel.

De beskriver genfødslen som en nødvendighed for at få del i frelsen.

De beskriver Den Hellige Ånd som det nye frelsespant.

De beskriver en fylde af nådegaverne, som vi ikke har i den kristne menigheds tidsperiode.

De beskriver ikke den kristne menigheds mange hemmeligheder.

De beskriver Jesus som kongen i Riget for Israel.

De beskriver jøderne som et kongerige af præster.

De beskriver de troende jøder som bruden.

Vi må lære at forstå Guds Ord på en ret måde. Vi må skelne mellem det det profetiske ord på den ene side og hemmeligheden på den anden side. Det profetiske Ord har med Guds planer med jøderne og verden at gøre. Hemmeligheden har med den kristne menighed at gøre.

Hvis vi ikke respekterer denne todeling af Guds Ord, sammenblander vi det og det mister sin kraft.

Vi kan i det hele taget ikke finde hemmelighederne om den kristne menighed i andre Skrifter end hos Paulus. Hvis vi ønsker at have en rigtig forståelse af Guds Ord, må vi opdele Skriften på den måde, som jeg har skitseret ovenfor.

På dette område ligger der et stort arbejde foran os alle, for den såkaldte erstatningsteologi har hærget med Guds Ord i snart 2000 år, så at Ordet er blevet fordrejet, forandret og misforstået, og derved er store dele af det kommet bort fra sin oprindelige forståelse og sammenhæng.

Gry Stearman og J. R. Church siger om de 9 sidste skrifter i vor Bibel:

”Når man begynder på Hebræerbrevet, dukker en række mærkelige udsagn op, som har plaget kirken gennem århundreder. Der er kapitel 6, hvor kristne har været uenige om temaet ”at falde fra nåden”. Der er Jakobs brev og hans påstand angående tro uden gerninger. Disse og andre mærkelige udtryksmåder har forvirret hedninge-kristne, fordi Paulus taler om frelse alene ved tro uden gerninger som en gave fra Gud. Men dersom vi indsér, at disse 9 sidste Skrifter i NT har et specielt budskab til Israel efter at kirken er bortrykket og trængslen er begyndt, bliver udsagnene mere logiske.”

Indhøstningsfesternes symbolske betydning

Israel har 3 store bibelske højtider, og det er påsken, pinsen og høstfesterne ved slutningen af de jødiske år. Denne tidsperiode strækker sig over de første 7 måneder i det jødiske år.

Vi skal her give en beskrivelse af det, som indhøstes i løbet af det jødiske år. En del af indhøstningen er sym-bolske udtryk for forskellige indhøstninger ind i Guds rige:

I måneden nisan, som tilsvarer marts-april, høstes byggen ind i Jordandalen. Figentræerne blomstrer. På-sken fejres i denne måned.

I måneden iyar, som tilsvarer april-maj, høstes resten af byggen ind i højlandet og hveden i lavlandet. Vin-rankerne og Oliventræerne blomstrer.

I måneden sivan, som tilsvarer maj-juni, høstes hveden ind i højlandet. Vindruerne bliver modne i Jordan-dalen. Pinsen fejres i denne måned.

I måneden tammuz, som tilsvarer juni-juli, høstes vindruerne ind. En række frugter som mandel og abri-kos begynder at modnes.

I måneden av, som tilsvarer juli-august, høstes oliven ind. Figner, dadler og bananer og bliver modne.

I måneden elul, som tilsvarer august-september, høstes figen, dadler og bananer ind.

I måneden tishrei, som tilsvarer september-oktober, kommer høstregn eller vinterregn. Nytåret fejres i denne måned.

I måneden heshvahn, som tilsvarer oktober-november, bliver markerne pløjet, det er den første pløjning.

I måneden kieslev, som tilsvarer til november-desember, bliver byggen og hveden sået, vinterfigen bliver indhøstet.

I måneden tebeth, som tilsvarer december januar, kommer sildigregnen, det er den koldeste måned i året.

I måneden shebat, som tilsvarer januar-februar, blomstrer mandeltræerne og figentræerne, anemonerne springer ud. Appelsiner og citroner bliver indhøstet.

I måneden adar, som tilsvarer februar-marts, høstes citrusfrugten ind. Det er også måneden for forårs- eller sildigregnen. Der er fuld blomstring overalt i Israel i denne måned.

Der er 50 dage mellem påsken og pinsen. Derefter opstår der et tidsrum på hele 4 måneder, hvor jøderne ikke har nogen bibelsk højtid. Dette symboliserer det forhold, at mellem indhøstningen af de første jøder til Riget for Israel og indhøstningen af resten af jøderne i endens tid, skal der gå et langt tidsrum, hvor den kristne menighed bliver udtaget.

I følge Mose instruks skulle indhøstningen af kornet forgå efter disse mønstre: Og når I høster grøden af jeres land, skal du ikke under indhøstningen skære kornet helt ud til yderste kant af din ager, og de aks, som er efterladt efter indhøstningen, skal du ikke samle op: Du skal lade dem være tilbage til de fattige og den fremmede. Jeg er Herren jeres Gud. 3. Mos. 23:22.

De Haan siger i sin bog Pentacost and After side 74, at dette er et symbol på indhøstningen af mennesker ind i Guds rige. Den første indhøstning blev gjort blandt jøderne af Jesus og apostlene. Den anden indhøstning blev gjort blandt samaritanerne af Filip. Den tredie indhøstning blev gjort af Paulus og andre og angår hele verden.

Indhøstningen af grøden står som billeder for indhøstningen ind i Guds rige. I 1. Kor. 15:22-25 beskriver Pau-lus disse 3 indhøstninger:

Den første indhøstning er Kristus og den kristne menigheten.

Den anden indhøstning er Jesu genkomstr jødene og for verden..

Den tredie indhøstning er indhøstningen af jøder og hedninger ved afslutningen af 1000-årsriget: For ligesom alle dør med Adam, skal også alle levendegøres med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, der-næst, når han kommer, de som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft og overgiver Riget (1000-årsriget) til Gud Fader. 1. Kor. 15:23-24.

På Rosh Ha Shanah, som er den første dag i det jødiske år, mener rabbinerne, at Gud indskriver navnene på jøderne i 3 forskellige bøger.

De som bliver frelst, bliver indskrevet i Livets Bog.

De som går fortabt, bliver indskrevet i Dødens Bog.

De andre får en periode på 10 dage til at angre og bekende deres synder, således at Gud kan frelse dem ind i det nye år og ind i Guds rige. Det er en bog til dem, som får en chance for at få del i Riget for Israel. De får at vide om de er frelste på den store forsoningsdag, Yom Kippur, som fejres 10 dage efter Ros Ha Shanah.

Rabbiner Joseph Stern siger i sin bog Day of Awe side 272, at Rosh Ha Shanah ikke angår jøderne, men angår hedningerne. Den store forsoningsdag angår derimod kun jøderne: ”Eftersom Rosh Ha Shanah er en dommens dag for hele menneskeheden, så er Yom Kippur reserveret for det jødiske folk.”

Han giver dermed til kende, at hedningerne skal frelses før jøderne. Dette skal ske ved den kristne menigheds bortrykkelse. Vi er allerede indskrevet i Livets Bog, som er opbevaret i Guds himmel. (Prophecy in the News, december 1998 og oktober 2000.)

Joseph Stern mener videre, at de 10 dage mellem Rosh Ha Shanah og Yom Kippur genspejler de 7 skabelses-dage samt de 3 dage, som var, før den nuværende verden blev skabt. Disse er kaldt for de gamle dage. I den tid var der 3 dage, hvor en anden verdensorden rådede. Den var af en anden beskaffenhed end den orden, som er i vor verden. Den oprindelige orden skal hjælpe menneskene i disse 10 dage til at forstå de åndelige sammen-hænge og til at forstå, at de behøver tilgivelsen og frelsen, for at de kan blive indskrevet i Livets Bog.

Jeg citerer fra Joseph Sterns bog side 216-217: ”Den evige Gud skabte denne verden og etablerede i den natur-lige eksistens, men før dette, så skabte han også en parallel eksistens, som er over naturens love. Den bestod af 3 niveauer af den største renhed. Disse 3 niveauer er symbolsk kaldt for de før-historiske dage i og med at deres skabelse gik forud skabelsen af verden. Deres lys er opnåelig for Baal Teshuvah (en som angrer), som har behov for at fjerne sig fra verdslige forhold for at være i stand til at overvinde sine naturlige tilbøjeligheder. Dette lys bliver åbenbaret i de 10 dage med anger. En hentydning til dette kan vi finde i det enkle regnestykke, at længden på denne periode (10 dage) består af den vanlige uge på 7 dage, som står for de 7 skabelsesdage. Til disse er der lagt 3 ekstra dage. Det er de før-historiske dage.

På denne måde får den angrende himmelsk hjælp i disse dage, så han kan være istand til at slutte sig til en høj-ere væreform, der vil gøre det muligt for ham at løsrive sig fra verdslige tilknytninger.”

De første 12 patriarker i Israel

De første 12 patriarker i Israel peger fremover mod fremtidige generationer og vigtige hændelser i Israels hi-storie, Jesu genkomst for jøderne, de troende jøders opstandelse, Jesu sejer over jødernes fjender og 1000- års-riget. Vi skal nævne navnene på de 12 patriarker og bare kort nævne, hvad de står for.

Adam betyder menneske. Han repræsenterer det 1. årtusinde af menneskenes historie.

Set betyder den, som er sat i stedet for en anden eller Udvalgt. Han repræsenterer det 2. årtusinde af men-neskenes historie

Enos betyder Den, som er død, En anden eller Dødelig. Han repræsenter det 3. årtusinde af menneskenes historie og Guds udvælgelse af Abraham.

Kenan betyder Tilegnelse og At vinde Ejendom ved Magt eller Lidelse. Han repræsenterer det 4. årtusinde af menneskenes historie og jødernes indtagelse af landet Israel.

Mahalalel betyder Fremvisning af Gud eller Guds Pris. Han repræsenterer det 5. årtusinde af menneskenes historie og Jesu første komme.

Jared betyder Nedstigning eller Nedkomst. Han repræsenter det 6. årtusinde af menneskenes historie og Jesu første komme, både for Israel og verden.

Enok betyder Indviet, Oplært eller Trænet. Om ham står der: Og Enok vandrede med Gud, så blev han borte, for Gud tog ham til sig. 1. Mos. 5:24. Han re-præsenterer opstandelsen og bortrykkelsen av jøder til Israel efter trængselstiden. Mat. 24,31.

Metusalah betyder Frigjort fra Døden eller Manden med Spydet. Han repræsenterer både de retfærdige jøders opstandelse og Jesu genkomst for at tilintetgøre Israel fjender.

Lamek betyder Den stærke eller Uovervindelig overvinder. Han repræsenter Jesus som sejrherre over sine fjender.

Noah betyder Hvile eller Behag. Han repræsenter både de troende jøder som skal gennemleve den store trængsel og hvilen i 1000 års-riget.

Sem betyder Navnet eller Den, som er fejret. Han repræsenterer Jesu som konge i Riget for Israel.

Arpakas betyder Styrke og Fæstning. Han repræsenter Jesus som konge i Riget for Israel.

Navnene på de 12 patriarker repræsenterer desuden dele af Jesu liv og forsoning på følgende måder:

Adam betyder Menneske. Jesus er både Gud og menneske. Han er Guds førstefødte menneske.

Set betyder Den, som er sat i stedet for en anden. Jesus er sat i stedet for alle mennesker og har forsonet alle menneskers synd overfor Gud. Han er det eneste offer Gud kan godtage, for han er selv uden synd.

Enos betyder Den, som er død, En anden eller Dødelig. Jesus er den, som er død for al verdens synd. Han tog på sig synden for alle mennesker.

Kenan betyder Tilegnelse og At vinde Ejendom ved Magt eller Lidelse. Jesus vandt al magt i himmel og på jord ved at han døde for alle mennesker.

Mahalalel betyder Fremvisning af Gud eller Guds Pris. Jesus er både Gud og menneske. Han repræsente-

rer Faderen blandt menneskene. Således som Jesus er, således er Faderen.

Jared betyder Nedstigning eller Nedkomst. Jesus steg ned fra himmelen for at frelse mennesker. Når han stiger ned næste gang, så kommer han for at oprette sit rige på jorden. Det vil være et rige med Jesusalem som hovedstad og Israel som udgangspunkt.

Enok betyder Indviet, Oplært eller Trænet. Jesus er den som er indviet og oplært af Gud til både lydighed og til at vise menneskene hvad som er Guds vilje.

Metusalah betyder Frigjort fra Døden eller Manden med Spydet. På grund af at Jesus ikke havde synd, blev han frigivet fra døden. Dette lagde grunden for hans herredømme. Han skal herske over alle folkeslag i Ri-get for Israel.

Lamek betyder Den stærke eller Uovervindelig overvinder. Jesus er den stærke for han overvandt både Sa-tan og døden. Jesus er den stærkeste i hele tilværelsen. Ingen kan måle sig med ham – hverken i styrke, majestæt eller pragt

Noah betyder Hvile eller Behag. Den som tror på Jesus, skal få hvile fra sine gerninger. Han skal for be-standig nyde frelsens glæder.

Sem betyder Navnet eller Den, som er fejret. Jesus repræsenterer Guds navn. Han er den, som er fejret i al- le tidsaldre.

Arpakas betyder Styrke og Fæstning. Den, som sætter sin lid til Jesus, får del i hans styrke. Jesus har altid været en fæstning for alle, som tror på ham.

Drevet af Helligånden har Mennesker sagt det, der kom fra Gud. (2. Pet. 1:21)