De 144.000 beseglede jøder. Fra boken: Jesu Gjenkomst.Bind 3. av Oskar Edin Indergaard. Oversatt til dansk av Uffe Nissen, Danmark.

Åbenbaringsbogens 6 kapitel afsluttes med spørgsmålet: - og hvem kan holde stand? Åb. 6:17. På dette spørgsmål gives 2 svar:

a. Det er de 144.000 beseglede af Israels 12 stammer. Åb. 7,1-8.

b. Det er den store skare fra alle folkeslag, som kommer levende ud af den store trængsel. Vi må huske, at dette syn angår slutfasen af den store trængsel. Åb. 7:9-10 og 13-17.

Med hensyn til dette spørgsmål, som på græsk lyder: kai tis dynatai stathenai? har jeg set følgende oversættelser:

a. og hvem kan blive stående?

b. og hvem kan møde den oprejst?

c. og hvem kan da bestå?

d. og hvem kan holde stand?

e. og hvem kan undslippe?

f. og hvem kan møde den oprejst?

g. og hvem kan da stå fast?

Svaret på dette spørgsmål er, at kun to grupper af troende kommer levende ud af trængselsperioden, og det er:

a) De 144000 av Israels 12 stammer. Åp.7,1-8. og

b) Den store skaren av alle folkeslag som kommer levende ut av den store trengsel. Åp. 7,9-10 og 13-17.

Både de mange millioner martyrer fra trængselstiden og de fleste verdslige må dø. De førstnævnte skal få del i de retfærdiges opstandelse på den yderste dag, medens de sidstnævnte skal dømmes foran Guds domstol i himmelrummet, efter at 100-årsrigets periode er slut: Åb. 20:11-15.

Derefter så jeg 4 engle, som stod på jordens fire hjørner og holdt jordens 4 vinde (som er symbol på de plager og straffedomme, Gud vil lade kommer over verden), for at der ikke skal blæse nogen vind (ødelæggelse) over jorden (det lov ordnede samfund, i modsætning til havet) eller over havet (folkehavet) eller på noget træ (nation eller de mægtige i samfundet). Og jeg så en anden engel, som steg op fra solens opgang og havde den levende Guds segl, og han råbte med høj røst til de 4 engle, som det var givet at skade jorden og havet og sagde: Skad ikke jorden eller havet eller træerne, før vi har sat segl på vor Guds tjenere i deres pander. Og jeg hørte tallet på dem, som var beseglede: 144.000 af alle Israels børns 12 stammer. Åb. 7:1-8.

Før trængselstiden kan begynde, vil Gud sætte et segl i panden på de 144.000 jøder, som skal bevares gennem hele trængselstidens 7 år. Herren kender sine og ingen kan gøre dem noget ondt, når Herren har bestemt det modsatte. Dette skal få os til at forstå, at heller intet ondt kan hænde os, som tror på Jesus, når han har bestemt det modsatte. Vi må være frimodige, for Jesus har overvundet verden fra det onde. Vi hører Herren til.

De 4 engle er sat til at holde de 4 vinde tilbage, så de ikke kan skade hverken jorden, havet eller træerne, før de 144.000 er beseglede. Jordens 4 vinde står her for de ødelæggende kræfter, som Gud straffer verden med.

Jordens 4 vinde er det samme som himmelens 4 vinde og vi møder både de 4 engle og de 4 vinde igen flere steder i Bibelen. Vi skal gengive en del af de steder her:

Så siger Herren, hærskarernes Gud. Se, jeg knækker Elams (Irans) bue, deres bedste våben. Og jeg vil lade 4 vinde fra himmelens 4 hjørner komme over Elam og sprede dem for alle vinde, og der skal ikke være noget folk, som de bortdrevne fra Elam ikke kommer til. Jer. 49:35-36.

Dette er Guds dom over Iran i forbindelse med, at Jesus skal dømme folkeslagene i Josafats dal: Joel 3.

Således lød Daniels fortælling: Jeg havde et syn om natten, og i det syn så jeg, hvorledes himmelens 4 vinde brød frem over det store hav (folkehavet). Dan. 7:2.

Dette er Guds straffedom over folkene fra det Nybabylonske rige og til oprettelsen af Riget for Israel.

Jeg havde et syn om natten: jeg så en mand (engel), som red på en rød hest, og han holdt stille blandt myrtetræerne i dalbunden (myrtetræet står for Israel i landflygtigheden og dalen står for diasporaen eller hedningernes tider), og bag ham var der røde, blakkede og hvide heste. Da sagde jeg: Hvem er dette, min Herre? Og englen som talte til mig sagde: Dette er dem, som Herren har udsendt for at fare omkring på jorden. Og de (englene) svarede Herrens engel, som holdt stille blandt myrtetræerne og sagde: Vi har faret omkring på jorden og set, at hele jorden er rolig og stille. Da tog Herrens engel til orde og sagde: Herre, Hærskarernes Gud! Hvor længe skal det vare, før du forbarmer dig over Jerusalem og Judas byer, som du har været vred på nu i 70 år. Og Herrens engel svarede englen som talte med mig, gode og trøstefulde ord. Og englen som talte med mig, sagde til mig: Udråb disse ord: Så siger Herren, Hærskarernes Gud: Jeg er såre nidkær for Jerusalem og Zion, og jeg er såre vred på de trygge hedningefolk, for jeg var kun lidt vred, men de hjalp til med ulykken. Derfor siger Herren: Jeg vender mig atter til Jerusalem med miskundhed, mit hus skal bygges dér, siger Herren Hærskarernes Gud. Endnu engang skal mine byer flyde over af det, som godt er, og Herren skal endnu en gang trøste Zion og endnu en gang udvælge Jerusalem. Sak. 1:8-17.

Dette er først en beskrivelse om Juda riges fangenskab i Babylon i 70 år. Herren skulle føre jøderne tilbage efter de 70 år. Profetien strækker sig dermed ind i endens tid og fortæller os, at Herrens engel skal straffe de trygge hedningefolk, som har adspredt jøderne og lagt segl på Israel og Jerusalem. I 1000-årsriget skal Jerusalem være centrum på jorden og Israels byer skal flyde over af velsignelse.

Så løftede jeg atter mine øjne og så 4 vogne, som kom mellem 2 bjerge (riger), og bjergene var kobberbjerge (kobber står for Guds dom). For den første vogn var der røde heste, og for den anden vogn var der sorte heste, og for den tredie vogn var der hvide heste, og for den fjerde vogn var der spraglede, stærke heste. Og jeg tog til orde og sagde til englen, som talte med mig: Hvad er dette, Herre? Engelen svarede: Dette er himmelens 4 vinde (straffedomme), som nu farer ud, efter at de har fremstillet sig for al jordens Herre. Vognene med de sorte heste drog ud mod Nordens land (Syrien), de hvide drog efter dem, og de brogede drog ud mod Sydens land (Ægypten). Og de stærkeste (de røde) drog ud, og da de ønskede at drage omkring på jorden, sagde han: Gå, drag omkring på jorden! Og de drog omkring på jorden. Så råbte han højt på mig og sagde til mig: Se, de som drager ud mod Nordens land, de stiller min vrede på Nordens land. Sak. 6:1-8.

Dette er Guds dom over verden i forbindelse med Jesu genkomst.

Det er ikke ualmindeligt i Bibelen, at man kalder englene for vinde eller ånder, som er det samme ord på græsk, pneuma. Er de ikke alle tjenende ånder, som sendes ud til deres tjeneste for deres skyld, som skal arve frelse? Hebr. 1:14. Vinden blæser hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du véd ikke hvor den kommer fra, og hvor den farer hen - således er det med hver den, som er født af Ånden. Joh. 3:8.

Det er heller ikke ualmindeligt i Bibelen, at man sammenligner naturkræfterne med englene: Og en anden engel kom ud fra alteret, og han havde magt over ilden og råbte med høj røst til ham, som havde den skarpe segl: Udsend din skarpe segl og høst druerne af vintræet på jorden, for dets druer er modne! Åb. 15:18.

Og jeg hørte englen over vandene sige: Retfærdig er du, som er og som var, du hellige, at du har dømt således. Åb. 16:15.

I Åb. 7:1 er det 4 engle, som holder igen for jordens 4 vinder eller himmelens 4 vinde, så de ikke skal gøre nogen skade, før Herren vil, at dette skal udføres. 4 verdens, jordens og verdensmenneskenes tal. Det betyder, at disse straffedomme skal ramme hele jorden - de skal blive verdensomspændende.

At de 4 engle holder de 4 straffedomme tilbage, betyder at Herren holder igen og kontrollerer det som er ondt, så det ikke kan bryde ud, før tiden er kommet til, at det skal ske. Der bliver altså en tid med stilhed og fred (gr. eirene, hebraisk shalom), før begivenhederne i endens tid sættes i gang. Det er denne tid vi efterhånden går ind i. Det er ingen varig fredstid, men det er en falsk fred.

Det var en anden (gr. allon) engel, som kom med dette budskab til de 4 engle om ikke gøre nogen skade, før de 144.000 var blevet beseglet. Det græske adjektiv allos betyder en anden af samme slags eller kvalitet." Det vil sige, at den engel, som kom med dette budskab, er i samme klasse som de 4 engle.

Denne engel er ikke Jesus, som en del Bibeltolkere har ment. Han kommer fra solens opgang, han kommer fra øst. Dette betyder også, at en ny dag begynder for Israel. Herren tager sig af disse 144.000 jøder på en speciel måde og bevarer dem gennem hele trængselstiden.

Englen kom med den levende Guds indsegl (eller signetring), som han skulle udføre beseglingen med. Det ord, som her er brugt om at besegle (gr. sfragizein) betyder at sætte sit mærke på noget eller nogen. Romerske soldater blev mærket i hånden. Slaverne blev mærket i panden og af og til blev mennesker mærket med navnet på den gud, som de dyrkede.

Gud mærker disse 144.000 med sit eget mærke. Jeg tror de får et dobbelt mærke: For det første får de Den hellige Ånd i deres hjerter som et indre mærke og pant, og desuden får de et ydre mærke på deres pander. Dette kan godt være korsmærket, som for øvrigt er det gamle hebraiske bogstav taw, men det er mere sandsynligt, at det er det hebraiske tetagram for Gud selv, nemlig JHVH, for i Åb. 14:1 står, at de 144.000 beseglede havde Jesu og Guds navn skrevet på deres pander.

At de er beseglet af Herren, betyder at Herren vil bevare dem i trængselstiden. De kommer ind under Guds beskyttelse og rammes ikke af de straffedomme, som overgår verden: Og det blev sagt til dem (græshopperne, som er et billede på onde åndsmagter) at de ikke skulle skade græsset (almindelige mennesker) på jorden heller ikke noget grønt, heller ikke noget træ (almindelige mennesker), men bare de mennesker, som ikke havde Guds segl på deres pander: Åb. 9:4.

Beseglingen af de troende kender vi også fra Ezekiel 9:1-11, hvor 6 engle får besked om at slå Jerusalems indbyggere ihjel med undtagelse af de gudfrygtige, som havde fået Guds indsegl på deres pander.

Det hebraiske ord for mærke er taw, det samme ord er også navnet på det sidste bogstav i det hebraiske alfabet. I det alfabet, som blev brugt på Ezekiels tid, havde dette bogstav form som et kors. Disse mennesker fik altså korsmærket indskrevet på deres pander, det skulle redde dem fra Guds vrede. Således er det også i dag: Det, som redder os, er Jesu forsoning på korset.

Jeg vil i den forbindelse citere fra en artikel af Jan Ranterud i Missionsbladet for Israel, nr. 5, 1990: "De første kristne så også korsets tegn i den måde, blodet fra påskelammet blev smurt på dørstolperne i Ægypten, da Guds folk blev sparet fra dødsstraffen som kom over Ægypterne. 2. Mos. 12:7,13 - i den måde, Moses strakte sine hænder ud på i kampen mod Amalek, hvor Gud gav Israel sejr og frelse, 2. Mos. 17:10-13, - og i kobberslangen, som blev rejst i ørkenen, 4. Mos. 21:8-9, nævnt af Jesus i Johs. 3:14. Tegnet i panden så de som et forbillede for, hvordan bønnekapslerne med Guds Ord skulle fæstes i panden: 5. Mos. 6:8 og 11:18.

Denne stærke bevidsthed om at korsets tegn var noget, som var forudsagt i Guds Ord allerede før det blev åbenbaret og virkeliggjort i Jesu sonings død. Vi finder det hos den første nytestamentlige menighed og hos kirkefædrene og store lærere som Barnabas, Justin Martyr, Ireneus, Cyprianus og Tertulian, og det er altid blevet brugt i dåbsliturgien.

Men for den vantro del af jødedommen var ordet om korset anstødeligt: 1. Kor. 1:23 og har været det til denne dag. Det gamle alfabet, som Guds Ord blev skrevet på og som indeholdt korsets tegn, blev opgivet og erstattet med et nyt, som blev lånt fra aramæisk. Dette er dette alfabet, som teologstuderende i dag lærer som "hebraisk."

Ligeledes blev det påbudt at bære bønnekapslerne på en anden måde end den, som er foreskrevet i 5. Mos. 6. Alt blev gjort og gøres fortsat for at skabe den størst mulige afstand mellem ham, som døde på korset, og det folk, som det frelsende ord om korset først og fremmest er rettet imod.

Derfor er det et mægtigt og underfuldt løfte i Johannes’ vision i Åb. 7: Et fuldt tal af jøder fra alle 12 Israels stammer skal indvies til Gud med korsets tegn i deres pander. Det sikreste endetidstegn vi har i dag er, når jøder, Guds folk, vender tilbage til troen på Messias. Deres antagelse er liv af død, fordi korsets tegn viser vort liv af Jesu død.

De 144.000 beseglede er Guds specielle vidner eller tjenere i trængselstiden. De skal forkynde evangeliet om Riget for Israel, både for jøder og hedninger i trængselstiden. Det er bl. a. deres forkyndelse, som bevirker, at vi får den store skare af frelste mennesker, der kommer ud af den store trængsel som beskrevet i Åb. 7:9-17.

Vi møder igen de 144.000 beseglede i Åb. 14:1-5. Her står i vers 4, at de er en førstegrøde for Gud og Lammet: Det er dem, som ikke har gjort sig urene med kvinder (skøgen og hendes døtre), for de er som jomfruer. Det er dem, som følger Lammet, hvor det går. De er løskøbt af menneskene (fra jøderne) som en førstegrøde (gr. arparkje) for Gud og Lammet. Åb. 14:4. De 144.000 beseglede er også omtalt i Esajas 66:19.

Disse 144.000 skal også forkynde evangeliet om Riget i Israel og de skal ikke magte at komme til ende med Israels byer, før Jesus kommer tilbage. Dette betyder, at der skal blive en stærk modstand mod evangeliet i Israel. Både vantro jøder, Satan og Antikrist vil modsætte sig, at de forkynder i Israel, men i og med, at Herren har bestemt dette, må de bare fortsætte. Men når de forfølger jer i den ene by, da flygt til den anden! For sandelig siger jeg jer: I skal ikke komme til ende med Israels byer før Menneskesønnen kommer. Mat. 10:23 og Mat. 24:14.

Det er ikke den kristne menighed, som skal fuldføre missionsopgaven i nuværende tidsperiode, det skal jøderne gøre. De, som fik missionsbefalingerne, skal også fuldføre dem, i endens tid.

Af den grund går det heller ikke an at sige: Jesus kan ikke komme tilbage for at hente den kristne menighed, før evangeliet er blevet forkyndt for alle folkeslag, for dette udsagn gælder ikke den kristne menighed eller det frie nådes evangelium. Det gælder evangeliet om oprettelsen af Riget for Israel. Disse jøder bliver beseglet og udrustet med Den Hellige Ånd med en meget stor Ånds fylde. De bliver udrustet med mange nådegaver og fyldt med Den Hellige Ånd på en speciel måde. På samme måde som de første troende jøder var fyldt af Den Hellige Ånd og kraft, skal de 144.000 være det. De skal være en førstegrøde for Gud. Ap. Gr. 2:1-4.

Den åndsudgydelse, som apostlene og disciplene fik på pinsefestens dag, var en begyndelsen på den åndsudgydelse, der er beskrevet hos profeten Joel: Og derefter (efter at læreren til retfærdighed Messias er kommet tilbage og godtgjort for jøderne alt det, som er gået tabt for dem i 2000 år) vil jeg udgyde min Ånd over alt kød (alle mennesker) og deres sønner og deres døtre skal tale profetiske ord, deres oldinge skal have drømme, deres unge mennesker skal se syner." Joel 3:1.

Det er denne åndsudgydelse, som bliver de 144.000 beseglede til del. Af den grund kan man også sige, at de er en førstegrøde for Herren af de jøder, som bliver frelst i trængselstiden.

Vi kan derfor sige, at Israels frelse begynder før selve trængselstiden og dette stemmer også med det profetiske ord. Efter at den kristne menighed er bortrykket, vil Herren tage sig af jøderne igen: Simon har fortalt, hvordan Gud fra først af drog omsorg for at få sig et navn af hedninger for sit navns skyld . Og dermed stemmer profeternes ord overens, som der står skrevet: Derefter vil jeg vende tilbage og igen opbygge Davids faldne hytte, og det nedbrudte af den vil jeg atter opbygge, og jeg vil igen oprejse den. Ap. Gr. 15:14-16 - Rom. 11:25-26.

Jødernes frelse i endens tid er et af hovedtemaerne GT. Se Ezekiel 37:1-28, hvor der bliver der redegjort for 3 faser i jødernes frelse:

1. I Ezekiel 37:1-7 bliver jøderne i diasporaen beskrevet som de døde ben i dalen. Dalen står for landflygtigheden eller hedningernes tider.
2. I Ezekiel 37:8-9 bliver jødernes samling i Israel beskrevet.
3. I Ezekiel 37:10 bliver jødernes frelse i endens tid beskrevet.

Den første fase blev opfyldt ved fremkomsten af den moderne Zionisme fra begyndelsen af dette århundrede. Den startede med Theodor Herzl, som i 1896 udgav bogen Der Judenstaat.

Den anden fase blev opfyldt den 14. maj 1948, da staten Israel blev oprettet efter FN’s vedtagelse af delingsplanen for mandatområdet Palæstina.

Den sidste fase om jødernes omvendelse er allerede begyndt i dag, idet der på verdensbasis er der i dag ca. 350.000 Jesus-troende jøder og dette tal vil øge i årene, som kommer. Udtagelsen af de 144.000 jøder vil være en vigtig begivenhed i jødernes frelse.

Det er i selve Israel, at den store indhøstning af jøder for Messias skal ske. Israels frelse skal ikke ske i udlændigheden, men i landet Israel. Dette er også grunden til, at mange jøder i dag kommer i stort antal til Israel, alene i løbet af de sidste 3 år er der kommet 400.000 jøder til Israel. De jøder, som kommer til Israel, er uden at vide det på vej til deres frelse.

Vedrørende tallet 144.000 har nogle Bibelforskere ment, at det skal forstås i overført betydning, og at det er mange flere end dette antal.. Første del af tallet består af 12 gange 12. 12-tallet er Israels tal på en speciel måde. Når vi ganger 12 med 12, får vi 144, som er det fuldstændige kvadrat. Dette bliver igen multipliceret med 1000 til 144.000.

Andre igen har ikke haft noget problem med at forstå dette tal bogstaveligt, i og med at det er 12.000 jøder fra hver stamme.

Et andet forhold, som er vanskeligt at forklare, er den indbyrdes rækkefølge som disse stammer er nedtegnet i. Den afviger fra den GT’s rækkefølge at stammerne. Desuden er Dans stamme udeladt. For at opnå, at der skal blive 12 stammer, er Josefs søn Manasse og Levi stamme medregnet.

Vi skal se på den naturlige rækkefølge af de 12 stammer, som GT opstiller dem:

1. Leas sønner: Ruben, Simon, Levi Juda, Issakar og Sebulon.
2. Rakels sønner: Josef og Benjamin.
3. Rakel trælkvinde, Bilhals sønner: Dan og Naftali.

d. Leas trælkvinde, Zilpas sønner: Gad og Aser.

Denne rækkefølge også kan variere en del i G.T. Åbenbaringsbogen giver og følgende rækkefølge:

1. Juda.
2. Ruben.
3. Gad.
4. Aser.
5. Naftali.
6. Manasse, Josefs søn.
7. Simon.
8. Levi.
9. Issakar.
10. Sebulon.
11. Josef.

l. Benjamin.

Vi skal nu se på de forskellige forklaringer på den ombyttede og usædvanlige rækkefølge af Jakobs sønner, som er nævnt i Åb. 7:4-8.

1. Mange har ment at de 144.000 beseglede ikke hører med til Israels naturlige efterkommere, men at dette er en beskrivelse af den kristne menighed i dens egenskab af at være Abrahams børn. De har hævdet, at den indbyrdes rækkefølge af Guds børn ikke har nogen betydning, fordi vi alle er ét i Kristus Jesus: Gal. 3:7 og 28-29.

Af den grund forklarer Grotius de 144.000 beseglede på flg. måde: "Ingen rang opretholdes, for alle er lige i Kristus.”

Videre mener de, at det er naturligt, at Juda stamme er nævnt først, for Jesus kommer fra denne stamme.

2. Andre igen har hævdet at der er sket en ombytning i rækkefølgen i Åb. 7:4-8 og at vi skal have denne rækkefølge: Juda, Ruben, Simon, Levi Issakar, Sebulon, Josef, Benjamin, Gad, Aser, Naftali og Manasse. Den fører til, at Manasse bliver den sidste stamme, og ikke Dan, som man skulle have ventet. Når Dans stamme er udeladt har man forklaret det på denne måde.:

1. Dans stamme skulle være uddød, men dette kan ikke være rigtig, for Dans stamme skal få sin arvelod i Israel i rigets tid: Esekiel 48:1.
2. Dans stamme skulle ikke få del i landet, fordi den tidligt henfaldt til afgudsdyrkelse: Dom. 18:31.

Men det var ikke bare Dans stamme som henfaldt til afgudsdyrkelse, så denne forklaring kan heller ikke være rigtig.

c. Antikrist skal komme fra Dans stamme. Den første som hævdede dette, var Irenæus. Han mente, at det stod i GT: 1. Mos. 49:17 - Jer. 8:16.

Ifølge kirkefædrene skal Antikrists mor være en jødinde fra Dans stamme, som kommer fra Babylon. Hun bliver på overnaturlig måde frugtbar med Satan.

d. Dans stamme vil på en særlig måde samarbejde med Antikrist i endens tid.

Man har også hævdet at Efraims stamme ikke er nævnt, fordi det var den stamme, som var den direkte årsag til indbyrdes krig i Israel - den skilte de 10 stammer i nord fra de 2 stammer i syd. Dan og Efraim var også de to første stammer, der først begyndte at dyrke fremmede guder.

Men der er ingen, som véd helt eksakt, hvorfor Dan og Efraim stamme ikke er nævnt i beseglingen af de 144.000, men det er i hvert fald ikke af den grund, de er forkastet af Herren. I Esek. 48:1-7 og 23-29 kommer det tydeligt frem, at begge disse stammer skal have deres arvedel i Israel på linie med de andre stammer i Rigets tid.

Der er blevet gjort mange forsøg på at identificere de 144.000 beseglede. Vi skal se på nogle forklaringer:

1. Nogle Bibelforskere har ment, at de repræsenterer den kristne menighed i den frie nådes tid eller den kristne menighed i trængselstiden. Efter vort syn kan dette ikke være rigtigt, for den kristne menighed skal ikke ind i trængselstiden. Den skal bortrykkes til Gud før selve trængselstiden. Desuden står det at de 144.000 er jøder. Dette syn er under indflydelse af erstatnings-teologien og kommer derfor ikke fra Gud, men fra Satan. Den er inspireret af denne verdens og denne tidsalders herre og gud.
2. Irvingianerne, Mormonerne, Syvende dages Adventister, Jehovas Vidner og andre har hævdet at de 144.000 beseglede er disse kirkesamfunds tilhængere. Jehovas Vidner mener, at de er den himmelske rådsforsamling, som består af Jehovas Vidners tilhængere og som skal styre sammen med Gud i 1000-årsriget. Denne forsamling venter nu på at blive fuldtallig.

Jehovas Vidner mener for øvrigt, at alle andre trosretninger består af fortabte mennesker. Det er kun dem, som tilhører Jehovas Vidner, der bliver frelst. Dette syn har de i øvrigt fælles med mange andre sekter, som tror, at det kun er medlemmerne i deres sekt, som får del i frelsen.

3. Men det rigtige syn på de 144.000 beseglede må efter Skriften være, at disse mennesker er Jesus-troende jøder, der er kommet til personlig tro på Jesus fra Nasaret før den 70. åruge for Israel. De bliver udrustet på en speciel måde og skal være Guds missionærer i trængselstiden, både for jøder og hedninger. Vi møder igen de 144.000 beseglede i Åb. 14:1-5.

Videre véd, vi at hedningenationerne bliver dømt af Jesus efter hvorledes de har behandlet hans mindste brødre jøderne i endens tid. Dette udsagn går på alle jøderne i endens tid, de 144.000 beseglede er inkluderet i dette. I og med, at de bliver udsendt til hele verden med budskabet om Jesus, om hans forsoning og oprettelsen af Riget for Israel, kommer mange af disse jøder på en speciel måde i kontakt med hedningerne. Jesu identificerer sig på en speciel måde med jøderne i endetiden. De, som har støttet jøderne i trængselstiden, har støttet Jesus: Hvad I har gjort mod én af disse mine mindste brødre, har I gjort imod mig. Mat. 25:31-40.

De 144.000 beseglede jøder vil fortsætte med Jesu og disciplenes forkyndelse fra den første tid. Denne forkyndelse angår Riget for Israel. Den frie nådes tid er slut med, at den kristne menigheds periode er afsluttet. Det er derfor af den største vigtighed, at vi forstår at vurderer Jesu første forkyndelse ret.

De 144.000 beseglede på Zions bjerg sammen med Jesus

"Og jeg så, og de, og med det (Lammet) de 144.000, som havde dets navn og dets Faders navn (JHVH) skrevet på deres panner. Og jeg hørte en røst (lyd) fra himmelen som lyden af mange vande og som lyden af en stærk torden, og røsten jeg hørte, var som af harpespillere som spillede på deres harper. Og de sang en ny (gr. kainen) sang for tronen og for de 4 livsvæsener og de ældste, og ingen kunne lære sangen uden de 144000, de som er købt fra jorden (gr. apo tes ges, fra Israel). Disse er de som ikke har gjort sig urene med kvinder (med skøgen og hedens døtre), fordi de er som jomfruer. Disse er de som følger Lammet hvor det går. Disse er købt fra menneskene til en førstegrøde for Gud og Lammet, og i deres mund er der ikke fundet løgn, for de er uden lyde." Åb. 14,1-5.

Dette er en beskrivelse af de 144000 beseglede jøder, som nu er kommet levende igennem hele trængselstiden på 7 år og befinder sig sammen med Jesus PÅ SIONS BJERG I JERUSALEM. Dette betyder at 1000 års-riget er oprettet, og at Jesus hersker som kongen af Davids æt på sin kongetrone i Jerusalem.

Som vi ved er der 2 Sion og 2 Sions bjerg, som er beskrevet i Bibelen. Det er det himmelske og det jordiske Sions bjerg. Hebr. 12,22.

"Og månen skal blues, og solen skamme sig (på grund af Herrens herlighed), for Herren, hærskarernes Gud, er konge på Sions bjerg og i Jerusalem, og for hans ældstes øjne er det herlighed (Shekina-herligheden)." Es. 24,23.

Mange Bibel-tolkere mener at de 144000 beseglede står sammen med Jesus på Sions bjerg i det himmelske Jerusalem, men det er ikke korrekt. Grunden til at denne vurdering ikke er korrekt, er det forhold at de 144000 er hverken blevet forvandlet eller bortrykket eller har lidt martyrdøden. De er kommet LEVENDE igennem trængselstiden, og den som ikke gennem forvandling eller døden har fået herligheds legemet, har ikke afgang til det himmelske Jerusalem.

Det som gør at de er kommet levende igennem trængselstiden, er det forhold at de allerede før trængselstiden blev beseglet med Guds mærke på deres panner. Når de har fået dette mærke, kan ingen dræbe dem, selv om der sikkert er blevet gjort mange forsøg på dette gennem trængselstiden.

De har både et indre indsegl, som er Den Hellige Ånd, og et ydre indsegl, som er Jesus og Faderens navn, som er skrevet på deres panner vers 1. Dette endda ensbetydende med at de har tetragrammet JHVH på deres panner.

Vi må se dette som en modsætning til dem som har taget dyrets mærke, som enten er navnet på Antikrist eller tallet for navnet. Dersom det er rigtig at Nero er Antikrist, så bliver navnet på mærket Nero, og tallet for navnet er 666.

De 144000 troende jøder har nu fuldført deres gerning i trængselstiden. De har forkyndt evangeliet om riget både for jøder og hedninger: "og i skal hades af alle for mit NAVNS SKYLD (dette kan også sigte på det mærke, som de har på deres panner), men den som holder ud til enden, han skal blive frelst. Men når de (hedningerne og de vantro jøder) forfølger jer i den ene by, da fly til den anden for sandelig siger jeg jer: I skal ikke komme til ende (med at forkynde evangeliet om riget) før Menneskesønnen kommer." Mat. 10,22-23 og 24,14.

"Og jeg vil gøre et tegn (JHVH) på dem og sende nogle af de undkomne (af jøderne) blandt dem til hedningefolkene, til Tarsis, Ful og Lud, bueskytterne, til Tubal og Javan, til de fjerne kyster (kontinenter) som ikke har hørt mit ry eller set min herlighed, og de skal kundgøre min herlighed blandt hedningefolkene." Es. 66,19.

Medens de 144000 beseglede opholder sig på Sions bjerg sammen med Jesus, hørte både Johannes og de 144000 en røst eller en lyd fra himmelen. Den var "som lyden af mange vande og som lyden af en stærk torden...,og som harpespillere der spillede på deres harper." Åb. 14,2

Der er flere Bibel-tolkere som mener at denne røst er Guds røst fra himmelen. De begrunder det med at Jesu røst er som en høj basun, og den er som lyden af mange vande. "Jeg var (bortrykket) i Ånden på (eller til) Herrens dag, og jeg hørte bag mig en røst som af en basun, som sagde: Åb. 1,10 og 15.

Denne vurdering er forkert, for i vers 3 står der at "de sang en ny sang for tronen og for de 4 livsvæsener og de ældste." Her kommer det til udtryk at det er forløste mennesker som synger i himmelen. De synger den nye sang for Guds trone, hvor Gud sidder, for de 4 livsvæsener og de 24 ældste.

Denne sang var ny (gr. karinos) sang, og dens beskaffenhed var således "at ingen kunne lære sangen uden de 144000, de som er købt fra jorden", Åb. 14,3.

Vi har to ord for "ny" på græsk, og det er "neos" og "kainos". Det første betyder at noget netop har begyndt at eksistere. Det er nyt i den betydning at det ikke har været før. Ordet "neos" er ikke brugt i Åbenbaringsbogen.

Det andet ord , som er "kainos", betyder at noget er helt nyt af kvalitet, og at det dermed tjener andre hensigter end det som før var.

Det bemærkelsesværdige ved denne sang "nye sang" var at det bare var de 144000 beseglede, som kunne lære den. Dette må betyde at der er en SPESIEL SAMMENHÆNG mellem sangene i himmelen og de 144000, og at de er forenet på en speciel måde, og at de ikke har noget af de samme erfaringer.

Disse sangere er den store martyrskare af alle folkeslag som har måttet give deres liv for deres tros-bekendelse. Nu er de hjemme i himmelen og priser Gud med deres nye sang.

:

a) Martyrerne fra den første halvdel af årugen er beskrevet under det femte segl: Åb. 6,9-11.

b)Martyrerne fra anden halvdel af årugen er i Åb. 6,11 beskrevet som "deres medtjenere" og "deres brødre".

c) De døde skal dømmes. Dette udsagn angår også martyrerne fra hele trængselsperioden: Åb. 11,18.

d) Efter at det mislykkedes Satan at tilintetgøre en speciel afdeling jøder, som bliver kaldt for "kvinden", fører han krig mod "de andre af hendes æt." Der var mange som led martyriet i denne krig. Åb. 12,17.

e) Martyrerne og de helliges tro og tålmodighed er beskrevet, om nogen dræber med sværd, han skal dræbes med sværd. Her er de helliges tålmodighed og tro." Åb. 13,10.

f) Martyrerne fra den store trængsel er beskrevet i Åb. 14,13.

g) Martyrerne fra den store trængsel er beskrevet i Åb. 15,2-3. (så jeg stå ved (på) glashavet...)

h) Martyrerne fra den store trængsel er beskrevet i Åb. 16,4-6.

i) Alle de mennesker som den katolske kirke har taget livet af op igennem historien, er beskrevet i Åb. 17,6.

j)

Det som de 144000 og martyrerne fra trængselstiden har fælles, er det forhold at begge grupper har måttet kæmpe mod Satan og Antikrist i trængselstiden. De har de samme erfaringer, men begge grupper har været trofaste mod deres overbevisning, og de har ikke givet efter for pres eller trusler.

Den første gruppe er gået levende igennem trængselstiden, for Gud ønskede at det skulle ske. Den anden gruppe har giver deres liv for sandheden og det som de troede på. Der vil bestandig være et specielt forhold mellem disse to grupper.

I Åb. 14,12-13 har vi også et udsagn som angår martyrerne fra den store trængsel.

Vi møder igen martyrskaren eller den store gruppe af sangere i Åb. 15,2-3, og der får vi også høre lidt mere om hvilken sang de sang for Guds trone. Det var Moses og Lammets sang. Dette betyder at denne gruppe består af jøder og hedninge troende. (glashav :(Guds planer)

Medens de 144000 beseglede er pladsseret på jorden i Jesu tempel i Jerusalem i 1000 års-riget, bor trængselstidens store martyrskare i Guds tempel i himmelen. Når disse synger den nye sang, så er der mange som hører den, både i himmelen og på jorden, men det er bare de 144000 som kan lære den.

Dette betyder videre at i 1000 års rigets tid er himmelen i betydningen af Guds bolig flyttet meget nærmere til jorden end den er i dag. Dette sker efter min vurdering i forbindelse med Satans udkastning fra himmelrummet: Åb. 12,9-10.

I den store trængsel skal den ligge tæt over jorden, således at alle mennesker kan være opmærksom på det forhold at Gud bor der sammen med de hellige. Når de hellige synger eller der foregår anden aktivitet i himmelen, så skal alle de som bor på jorden høre det og til en vis grad være vidne til dette. . Den nære himmel er en udfordring og et kald til dem som bor på jorden. For de troende vil det være en inspiration og et bevis på at de er under Guds omsorg, og at Gud har hele verdensudviklingen under kontrol – i samsvar med det som han har lovet og skrevet i sit Ord. Det som han har forudsagt, det sker.

At de 144000 beseglede er jøder, ser vi af 2 forhold:

1. For det første er de taget fra Israels 12 stammer: Åb. 7,5-8.
2. For det andet er de købt fra jorden, vers 3.

Dette betyder at de er løskøbt fra Israel eller fra jøderne med Jesu blod. Ingen kan skade dem. Vi ved at det græske ord for "jorden", er "ge", og det betyder i dette tilfælde "landet Israel".

Der står videre at "de er som jomfruer som ikke har gjort sig urene med kvinder., vers 4.

Dette behøver ikke at betyde at de ikke er gift eller ikke har seksuel omgang med kvinder, for seksuallivet, når det leves ret, er ikke noget mindreværdigt eller klandreværdig i Guds øjne. Det er en gave og en pocetiv værdi for menneskene..

Som vi ved er der to typer "hor", som Bibelen beskriver. Der er "hor" på det seksuelle område, og der er "hor" på det åndelige område. ".. Men legemet er ikke for hor, men for Herren, og Herren for legemet." 1.Kor. 6,13.

"som kongerne på jorden drev hor med, og de som bor på jorden, blev drukne af hendes (den store skøge) hor levnets vin." Åb. 17,2.

I dette tilfælde betyder det at de 144000 ikke har haft nogen åndelig forbindelse med, eller indflydelse af skøgen og hendes døtre, som her er beskrevet som "kvinder." Af den samme grund er de også at betragte som "jomfruer.", vers 4 De er ubesmittet af Satans, Antikrists og Babylons falske læresætninger både på det religiøse, politiske kulturelle og handelsmæssige område.

At det forholder sig således, ses også af det som står i vers 4 om dem: "og i deres mund er ikke fundet løgn, for de er uden lyde."

Vi ved at et af hoved sigte-punkterne med trængselstiden er at menneskene skal sættes på prøve, således at de kan tage et standpunkt for Gud eller Satan. Gennem hele trængselstiden bliver menneskene sat på forskellige prøver og bliver bedt om at vende om og gå ud fra skøgen og alt hendes væsen. Gud er en nådig Gud.

Den sidste opfordring får de troende en tid før Antikrist og de 10 konger ødelægger både byen Rom og den romersk katolske kirke og det religiøse system som den har bygget op. Dette sker henimod slutningen af trængselstiden: Åb. 18,4.

Denne sidste udkaldelse gælder ikke bare udgangen fra den romersk katolske kirke, den gælder også udgangen fra dens mange døtre. Det er de mindre skøgekirker ud over hele jorden. Den som er en genfødt troende, må ikke have noget med skøgekirken at gøre. Den som ikke vil gå ud af skøgekirken i endetiden, den får ikke del i frelsen og riget for Israel, for det at være medlem i denne kirke, betyder at en er medansvarlig i at Guds folk bliver forfulgt og dræbt.

Denne opfordring gælder ikke de 144000 beseglede jøder, for de har aldrig gået ind i skøgekirken. De har elsket Jesus fra Nasaret som deres Messias, og holdt Guds bud gennem hele perioden på 7 år.

Der har været en opfattelse, både indenfor visse kredse i kristendommen, andre religioner og en del filosofiske systemer at det som har med seksuallivet at gøre, er noget mindreværdigt og belastende og fører til urenhed. Men det er en ukorrekt vurdering, når man ser det ud fra Bibelens vidnesbyrd om dette og ud fra Guds tanker.

Den romersk katolske kirke har f.eks. pålagt sine præster at leve i sølibat, d.v.s. at de ikke har lov at gifte sig. Begrundelsen for dette er at når en præst gifter sig, så svigter han Kristus og Guds sag på jorden, for han vil komme til at dele mellem kirken og sin familie. Disse tanker kommer ikke fra Bibelen, men de kommer fra den gamle babylonske religion, hvor præsterne også måtte leve i sølibat.

Videre har vi oprettelsen af både munke og nonnekloster indenfor alle afskygninger af kirken. Munkene og nonnerne i de forskellige kloster ordene, må også forpligtige sig på ikke at gifte sig.

Gnostikerne, som på mange måder var kristendommens hovedmodstandere i oldtiden, hævdede også at ægteskabet og seksualitet var noget mindreværdig, som deres tilhængere måtte holde sig borte fra. De hævdede at "ægteskab og børneavl var fra Satan" Derfor opfordrede de også kvinderne til ikke at gifte sig. De mente at ægteskaber og barne fødseler hindrede kvinderne i at nå sin høje stilling og få del i frelsen.

Vi bør være opmærksomme på det forhold at når Paulus skriver i 1.Tim. 2,15 at kvinderne "skal blive bevaret (reddet) gennem sin barnefødsel, såfremt de bliver i tro og kærlighed og helliggørelse med tugtighed.", så var det et forsvar af det kristne syn på kvinden om at det ikke var noget mindreværdigt at føde børn. Hun skulle bli berget gjennom fødselen dersom hun forblev på den plads som Gud havde sat hende i seksuallivet.

Markion af Pontos som blev udstødt af kirken år 144, så ned på familie og seksuallivet. Han dannede egne menigheder for de som levede i sølibat og ikke ønskede at gifte sig.

Origenes som var en af de største af de tidlige kirkefædre, lod sig kastere, for at han skulle leve i fuldkommen renhed.

Efter kristen tankegang er samlivet ikke noget urent og mindreværdigt. Det skal derimod både føre menneskeslægten videre og være med til at bevare os som troende mennesker. I og med at vi lever sammen med vor ægtefælle på de seksuelle område, så behøver vi ikke at leve i åbenbar synd, men bliver bjerget ind i Guds rige. Den som lever i åbenbar synd får ikke del i Guds rige: 1.Kor. 6,9-10.

Kristendommen opfordrer os derimod til at hver af os skal få sin egen ægtemage og leve i det monogame ægteskab efter Guds vilje: 1.Tess. 4,3..

Ægteskabet er en ordning som er indstiftet og villet af Gud, og det er en af de første ordninger som vi hører om i Guds Ord: 1.Mos. 2,24.

De 144000 beseglede har fuldendt løbet og opgaven som forkyndere i trængselsperioden og bevaret troen, fordi de har elsket Jesus. De kan sige det samme som Paulus sagde det ved slutningen af sit liv: 2.Tim.4,7-8.

På grund af trofastheden i trængselstiden under de mange vanskeligheder, får de 144000 også anledning til at leve nær indtil Jesu i 1000 års-riget. De "følger Lammet hvor det går", v. 4.

De bliver videre beskrevet "som en førstegrøde for Gud og Lammet", v. 4.

Førstegrøden (gr. aparkje) henspiller sig på den første del af høsten. Den skulle gives til Herren, som både en tak for avlen og som et bevis på at hele høsten hørte Herren til, for al væksten kommer fra ham.

Endvidere skal førstegrøden pege på selve HOVEDHØSTEN, som helt sikker kommer, når tiden er inde til at det kan ske. Selve hovedhøsten kommer først i 1000 års-riget, da skal hele verden lægges ind under Guds styre og indflydelse, og store dele af jordens befolkning skal være personlige troende.:

:

1. Israel er Herrens førstegrøde: Jerm. 3,2. Dette betyder både at det jødiske folk hører Herren til på en speciel måde, og at det som det første af alle folk skal omvende sig. Det vil ske i.f.m. den store trængsel og Jesu genkomst.
2. Den Hellige Ånds førstegrøde: Rom. 8,23. Dette betyder at vi som har fået Den Hellige Ånd i vore hjerter til pant og indsegl til forløsningens dag, bare har fået et lille forsmag på det fremtidige liv og den fremtidige herlighed i Guds rige. Vi har fået den første frugt af den kommende høst som er Riget for Israel.

Nu ser vi stykkevis og taler profetisk stykkevis, men da skal vi se og forstå alle Guds riges principer fuldt ud. Når vi får herlighedslegemerne, har vi først forudsætningen for at forstå den åndelige verden helt ud. Nu er vi Guds børn, og det er endnu ikke åbenbaret for os, det som vi fuldt ud skal blive: 1.Kor. 13,10 og 2,9.

3. Patriarkene eller fædrene, som er Abraham, Isak og Jakob, bliver regnet med til førstegrøden af Israel. Når de er hellige og har del i Guds rige, skal også store dele af jødefolket blive frelst: Rom.11,16. Dette udsagn giver en sammenligning mellem patriarkerne og det øvrige Israel, og det angår jødernes frelse ved slutningen af trængselstiden. Og jødernes frelse i 1000 års-riget.
4. Epenetus bliver benævnt som "Asiens førstegrøde for Kristus". Dette betyder at han var den første som blev kristen af de som boede i provinsen Asien: Rom. 16,5.
5. Stefanas og hans hus er "førstegrøden af Akaia." Dette betyder at Stefanas og hans familie var de første som blev (troende) af menneskene i Hellas: 1.Kor. 16,15.
6. Kristus er førstegrøden af de hensovede eller døde, Jesu opstandelse er garantien for at de øvrige troende skal få del i opstandelsen, alt efter hvilken afdeling de hører til: 1.Kor. 15,20 og 23. Nu var Kristus ikke den første som opstod fra de døde, men det forhold at de døde kan opstå, har sin basis i Jesu forsonergerning. De dødes opstandelse kommer fra Jesu forsonergerning : 1.Kor. 15,21.
7. De messianske jødene som levde på Jesu tid og fram til året 70, er HOVEDARVINGENE til RIGET FOR ISRAEL.

De 144000 beseglede er førstegrøden for Gud og Jesus i trængselstiden. På samme måde som disse bliver frelst, skal alle de jøder, som har modstået Satan og Antikrist, få del i frelsen: Åb. 14,4. Et andet begreb som ligner i betydningen "førstegrøden" er begrebet "førstefødt." Alt som var førstefødt i Israel, det gælder både dyr og mennesker, tilhørte Herren og blev indviet til ham. Dette betyder at alt liv kommer fra Herren, og det tilhørte derfor også ham. Når det førstefødte var indviet til Herren, så var også resten indviet til Herren og hørte ham til. Vi skal i det flg. medtage en del udsagn hvor dette begreb er brugt:

1. Israel er Herrens førstefødte: 2.Mos. 4,22. Dette betyder at Israel tilhører Herren på en speciel måde. Det er bundet til Gud gennem udvælgelsen og gennem det forhold at folket har sagt sig villig til at tjene Gud. Dette skete både ved patriarkernes villighed til at tjene Gud og ved indgåelsen af Loven ved Sinai, hvor hele folket forpligtigede sig til at holde Guds Lov: 2.Mos. 19,8. Dette udsagn betyder også at Israel skal blive den første nation som omvender sig til Herren. Efter at det er sket, vil alle nationer i hele verden følge efter. I 1000 års-riget skal store dele af befolkningen i nationerne være personlige troende.
2. Jesus er Guds førstefødte. Han er både den førstefødte blandt mange brødre (troende) og den førstefødte fra de døde: Sakarias 12,10. Rom. 8,29. Kol. 1,15 og 18. Hebr.1,6. Åb.1,5. Disse udsagn betyder bl.a. at Jesus er den første som i egen kraft stod op fra de døde. På samme måde som han stod op fra de døde, skal også vi som tror på ham, få gøre os nytte af denne kraft og opstå eller blive bortrykket til et liv sammen med Gud i 1000 års-riget.
3. Menigheden af de førstefødte: Hebr. 12,23. Menigheden af de førstefødte er de troende jøder fra Gl.testamentlig tid, som stod op fra de døde i.f.m. Jesu død og opstandelse: mat. 27,52-53. På samme måde som disse opstod med Jesus og fik være sammen med ham i himmelen ved hans himmelfart, på samme måde skal alle jøder fra Gl.estamentlig tid, som har en personlig tor på Gud of den kommende Messias, få del i opstandelsen og tilgang til himmelen: Ef. 4,8.

Hvad som gælder opstandelsen fra de døde, har vi følgende faser i den :

1. Jesu opstandelse fra de døde på den tredie dag. Jesu frelsesværk er grundlaget for al opstandelse. Dersom han ikke havde sonet al verdens synd for snart 2000 år siden, havde vi ikke haft nogen opstandelse fra de døde. Dersom dette ikke havde sket, havde hele skabningen og skaberværket været i Satans vold og ligget i ruiner: Mat. 16,21.
2. Opstandelsen af en del mennesker i Gl.testamentlig tid: Hebr. 11,35.
3. De Gl.testamentlige troende som opstod i.f.m. Jesu død og opstandelse: Mat. 27, 52-53.
4. Den kristne menigheds bortrykkelse før den sidste og 70.åruge for Israel og Jerusalem. Den kristne menigheds bortrykkelse var en hemmelighed helt indtil Paulus fik åbenbaret den. Dette betyder bl.a. at de 4 evangelier ikke udtaler sig om den kristne menigheds bortrykkelse.

De udsagn som vi har der om opstandelsen, gælder både af opstandelsen af troende jøder og vantro jøder. Der er 1000 år mellem disse to opstandelser.

Paulus skriver om den Ny.testamentlige menigheds bortrykkelse både i 1.Tess.4,13-18 og 2.Kor.15,51-52

I det sidstnævnte tilfælde står der: "Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles, i et nu , i et øjeblik, ved den sidste basun. For basunen skal lyde, og de døde skal opstå uforgængelige, og vi skal forvandles". (egen tilføjelse: Sidste basun lyder på Løvhyttehøjtidens sidste dag)

5. Opstandelsen af de to vidner på slutningen af trængselstiden: Åb. 11,12.
6. Opstandelsen af de Gl.testamentlige troende og martyrerne fra trængselstiden. Den sker umiddelbart før oprettelsen af riget for Israel: Daniel 12,13. Joh. 11,24. Åb. 20,4.
7. Opstandelsen af de fortabte døde fra samtlige tidsperioder sker efter 1000 års-riget: Åb. 20,5.

PÅ GENSYN !