|
DE FORSKELLIGE MISSIONSBEFALINGER
I og med at vi har forskellige evangelier med sin egenart og sit eget teologiske indhold, har vi også forskellige missionsbefalinger i N.T. De forskellige missionsbefalinger er knyttet til enten EVANGELIET OM RIGET eller DEN FRIE NÅDENS EVANGELIUM, og de skal ikke sammenblandes. I og med at den offisielle teologi indenfor den lutherske tradition ikke har noget spesielt syn for hverken tidsperioderne, de forskellige evangelier eller Israel, så bliver konsekvensen af dette at de forskellige missionsbefalinger, som vi har, bliver tillagt den kristne menighed eller kirken. Vi skal i det flg. gennemgå og analysere de forskellige missionsbefalinger, som vi har i N.T. og fordele dem efter sit indhold og hensigt. 1. Vi har for det første den missionsbefaling som blev givet i Jerusalem efter Jesu opstandelse. "Og han sagde til dem: Således står skrevet at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredie dag, og at i hans navn skal OMVENDELSE og SYNDERNES FORLADELSE forkyndes for ALLE FOLKESLAG, FRA JERUSALEM AF" Luk.24,46-47. Denne missionsbefaling blev givet til de 11 apostle og "og dem som var med dem". v.33. Den angår rigets forkyndelse og evangelium. Det skulle begynde i Jerusalem og brede sig ud over hele jorden. Dette var en fortsættelse af både døberen Johannes`s og Jesu forkyndelse om at DEN SOM OMVENDTE SIG (holdt loven og Jesu påbud), skulle få syndernes forladelse og del i riget for Israel. Peter og de andre apostle fortsatte denne tjeneste, først i Jerusalem, senere i Israel og blandt hedningerne, som den første tid blev indlemmet i riget for Israel. Denne tjeneste blev afbrudt ved at jøderne som nation og folk, hverken i Israel eller diasporaen, tog imod dette budskab. Denne missionsbefaling er IKKE OPHÆVET, men den er derimod UDSAT til efter den kristne menigheds bortrykkelse. Efter den tid skal den tages op igen og forkyndes, både i Israel og i hele verden "til et vidnesbyrd for alle folkeslag". Mat.24,14. 2. Vi har for det andet den missionsbefaling som blev givet til de 11 apostle medens de sad til bords. Jesus revsede dem for deres vandtro og sagde til dem: "Og han sagde til dem: Gå ud i al verden og forkynd EVANGELIET (OM RIGET) (ikke den frie nådes evangelium) for AL SKABNMING ! Den som TROR og BLIVER DØBT SKAL BLIVE FRELST. Den som ikke tror (og ikke bliver døbt) skal blive fordømt." Mark.16,15-16. Denne missionsbefaling angår rigets forkyndelse. Som vi ser er VANDDÅBEN sentral i denne befaling. Frelsen var afhængig af om man blev døbt eller ikke. Denne missionsbefaling blev også afbrudt, men skal komme ind igen efter den kristne menigheds bortrykkelse. I.f.m. denne missionsbefaling fik også apostlene løfter om personlig udrustning og kraft. "Og disse tegn skal følge dem som tror: I mit navn skal de drive ud onde ånder, de skal tale med andre tunger, de skal tage slanger i hænderne, og om de drikker nogen gift, skal det ikke skade dem, på syge skal de lægge deres hænder., og de SKAL BLIVE HELBREDT. Så blev den herre Jesus, efter at han havde talt til dem, optaget til himmelen, og satte sig ved Guds højre hånd. Men de gik ud og forkyndte ordet alle steder, og Herren virkede med og STADFÆSTEDE ORDET VED DE TEGN SOM FULGTE MED." Mark.16,17-20. Dette er også i samsvar med det løfte som apostlene fik af Jesus på et tidligere tidspunkt. "og han kaldte sine 12 disiple til sig og gav dem magt over urene ånder, til at drive dem ud, og til at HELBREDE AL SYGDOM og AL SKRØBELIGHED." Mat.10,1. "og de gik ud og forkyndte for folket at de skulle OMVENDE SIG, og de uddrev mnage onde ånder og salvede mange syger med olie og helbredte dem." Mark.6,12-13. Disse løfter angår først og fremmest apostlenes PERSONLIGE UDRUSTNING den første tid. Disse undergerninger følger ikke de troende i vor tidsperiode i den grad og udstrækning som de gjorde i den først tid. Dette betyder naturligvis ikke at disse undergerninger ikke er til stede i den kristne menigheds tidsperiode. Vi har dem gennem udøvelsen af nådegaverne, men vi har dem ikke i den styrke og i den udstrækning som de forekom i den første tid. Dette har med Guds ordninger for de forskellige tidsperioder at gøre. Det er af den største vigtighed at vi ser og forstår dette at vi må fordele Guds ord rettelig, når det gælder både tidsperioderne, missionsbefalingerne, udrustningen og opgaverne. Dersom vi ikke gør det, har det flg uheldige konsekvenser : a. Det fører til opgivenhed, tvivl frustration blandt de troende, for de ser at disse tegn ikke følger dem som tror i vor tid i den grad og udstrækning som de gjorde i den første tid. b. Når vi blander det teologiske indhold i tidsperioderne, mister Guds Ord sin kraft, for det bliver ikke ret forstået og forkyndt. c. Når man ikke ser og forstår dette, bliver der lagt et åndeligt dække, både over den som forkynder og de som lytter til budskabet. Denne missionsbefaling blev også afbrudt ved Paulus`s forkyndelse, men den skal blive aktuel igen i endens tid - efter den kristne menigheds bortrykkelse. 3. For det tredie har vi den missionsbefaling som Jesus gav dem på et fjell (Oliebjerget) i Galilæa ret før sin himmelfart. "Og Jesus trådte frem, talte til dem og sagde: Mig er given al magt i himmel og på jord, gå derfor ud og gør ALLE FOLKESLAG til disipler idet i DØBER DEM (døbende dem) til (ind i )Faderens, Sønnens og Den Hellige Ånds navn og lærer dem AT HOLDE ALT DET JEG HAR BEFALET JER. Og de, jeg er med jer alle dage indtil TIDSALDERNES ENDE (gr.tes synteleias tu aionos)." Mat.28,18-20. Denne missionsbefaling gælder heller ikke den fire nådens tidsperiode. Det ser vi af flg. forhold.: a. I vor tidsperiode skal vi ikke tage ud alle folkeslag for Guds rige. I vor tid er det den kristne menighed som skal udtages. Den består både af jøder og hedninger. Den er udkaldt efter den frie nådens forkyndelse. b. I denne missionsbefaling kommer det også frem at vanddåben er nært knyttet til frelsen. Dåben skal ske i.f.m. omvendelsen eller umiddelbart efter. I vor tidsperiode er frelsen ikke gjort afhængig af vanddåben. Paulus udtalte flg. om vanddåben: "For Kristus har ikke udsendt mig for at døbe, men for at forkynde evangeliet (om den frie nåde), ikke med vise ord, forat kristi kors ikke skulle tabe sin kraft." 1.Kor.1,17. c. I denne missionsbefaling bliver apostlene også bedt om at byde folkeslagene at de skal holde hele Jesus undervisning og alle de forskrifter og krav som Jesus stillede til det jødiske folk. Disse forskrifter hører med til rigets evangelium, og angår derfor ikke den frie nådens evangelium som grundlag og krav til frelsen. Efter den kristne menigheds bortrykkelse skal Jesu første undervisning komme tilbage igen. Den skal være aktuel på 7 år og i 1000 års-riget. d. Jesus lovede apostlene at han skulle være med dem "indtil tidalderens ende". Det græske ord som her er brugt for "ende" er "synteleia". Det betyder ENDENS TID. Jesus skal styrke og bevare jøderne i dette tidsrum, som vil strække sig over 7 år. Selve endens tid begynder efter den kristne menigheds bortrykkelse. Endens tid skal blive en rig missionstid, og det er troende jøder som skal stå i spidsen for den rige indhøstning i Israel og ude i verden. "og i skal hades af alle for mit navns skyld, men den som holder ud indtil enden (gr.telos), skal blive frelst. Men når de forfølger jer i den ene by, da fly til den anden ! for sandelig siger jeg jer: I skal ikke komme til ende med Israels byer før eventuelt (gr.heos an) menneskesønnen kommer." Mat.10.22-23. 4. For det fjerde har vi den missionsbefaling som er givet i 2.Kor.5,18-20, hvor der står: "men alt dette er af Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os FORLIGELSENS TJENESTE, fordi Gud i Kristus forligte verden med sig selv, så han ikke tilregner dem deres overtrædelser og har NEDLAGT (gr.titheemi), som betyder "at overgive", "at nedlægge" ,"at pladssere", "at deponere" og "at give kommision på", i os ordet om forligelsen. Så er vi da sendebud i Kristi sted, som om Gud selv formanede ved os. Vi beder i Kristi sted: lad jer forlige med Gud !" Dette er den missionsbefaling som den kristne menighed har fået, og den indeholder flg. momenter : a. Vi har fået "forligelsens tjeneste". Det vil sige at vi skal forkynde til alle mennesker at forsoningen mellem Gud og mennesker er kommet i stand ved Jesu forsonergerning. b. Vi skal bede menneskene om at de må forlige sig med Gud. Denne opgave og denne tjeneste er givet INDENFOR RAMMERNE AF DEN KRISTNE MENIGHEDS EGENART. Dette gælder både det TEOLOGISKE INDHOLD og den GEOGRAFISKE UDSTRÆKNING. Denne opgave blev oprindelig givet til jøderne, men da de ikke ville anerkende Jesus fra Naseret som deres Messias og tro på ham, blev opgaven OVERGIVET TIL HEDNINGETROENDE. Når det kristne legeme er fyldt, kommer Jesus ned i skyen og henter sit åndelige legeme til sig i himmelen. Efter den tid vil troende jøder forkynde himlenes rigets evangelium i trængselstiden på 7 år. Egon Ladegaard Kristensen har sammenfattet dette resymeet. |