top2.jpg - 4040 Bytes
Vi kan sige at der er følgende faser i ægteskabet mellem Gud og Israel


 
VI KAN SIGE AT DER ER FØLGENDE FASER I ÆGTESKABET MELLEM GUD & ISRAEL: "JESU GENKOMST" bind 3. O. E. Indergaard. 1) Tiden fra udkaldelsen af Abraham og til lovgivningen på Sinai repræsenterede forlovelsestiden. 2) Ved Sinai indgik hele folket ægteskab med Gud. De lovede alle som en at ville holde alle de bud og forskrifter som Herren pålagde dem. Selve SINAI-PAGTEN BLIVER DERMED AT BETRAGTE SOM EN ÆGTE­SKABSPAGT. 3) Det store flertal af jøderne var utro mod sin Ægtemand, både i vandringen i ørkenen i 40 år, og efter at jøderne var kommet ind i landet. På gr. af jødernes utroskab mod Herren blev der skilsmisse mellem Gud og store dele af jødefolket. "Men deres misgerninger har gjort skilsmisse mellem jer og jers Gud, og jeres synder har skjult Hans Åsyn (Messias) for jer, så Han ikke hører".Es.59,2. "Bar i frem for Mig slagtoffer og madoffer i ørkenen i de 40 år, Israels hus ? Nej, i bar jeres konges (Moloks eller Nim­rods) telt og ders billeders fodstykke, deres Guds stjerne, som i havde gjort jer". Amos 5,25-26. "Men Gud vendte sig bort, og overgav jer til at dyrke himmelens hær (stjernerne), som skrevet er i Profeternes Bog: Israels hus! Gav i Mig vel slagtofre og andre ofre i 40 år i ørkenen ? Nej, i bbar jeres Moloks telt og guden Remfans stjerne, de billeder som i gjore for at tilbede dem, og Jeg vil flytte jer bort hinsides Babylon". Ap.Gr.7,42-43. På grund af denne utroskab mod Herren og på grund af at jødefolket ikke holdt Mose-Loven, så måtte Herren straffe jødefolket på forskellige måder op igennem deres historie. Han straffede dem i ørkenen. Han straffede dem ved indgangen til det lovede land. Der var bare 2 mennesker som havde været med i udgangen fra Ægypten, som fik lov at komme ind i det lovede land, og det var Josva og Kaleb. Gud straffede jødefolket videre ved landflygtigheden til Assyrien, Babylon og Ægypten. Da jødefolet ikke ville tage imod Messias, da Han kom til dem fæ ørste gang, måtte Herren straffe dem med den store landflygtig­hed, som begyndte i 70 år efter Messias og varer endnu den dag idag. Mednes jødefolket har været ude i landflygtigheden, har hedningerne straffet jøderne på de forfærdeligste måder. De har undertrykt, diskrimineret og dræbt dem i stort tal. Det for­løbige højdepunkt i dette fik vi i.f.m. nazisternes blinde raseri mod Guds folk, over 6 millioner jøder blev dræbt. Hedningernes mange onde anslag mod jødefolket hører ikke med til Guds planer eller Guds straf af jødefolket. Det får hed­ningerne selv bære ansvaret for. Herren var bare lidt vred på jøderne, men hedningerne tog sig selv til rette og dræbte jøderne. "Engelen som talte med mig, sagde til mig: Råb ud disse ord: Så siger Herren Hærskarernes Gud: JEG VAR SÅRE NIDKÆR FOR JERUSALEM OG SION, OG SÅRE VRED ER JEG PÅ DE TRUGGE HEDNINGER, for Jeg var bare lidt vred, men de hjalp til med ulykken (over folket)" Sak.1,14-14. 4) Det var ikke alle jøder som var utro mod Herren. Disse hører fortsat med til Herrens brud og hustru. 5) Efter at Herren havde indført nye og reviderede planer med jøde-folket i ny-testamentlig tid, og efte at dette blev åbenbaret og forkyndt af Paulus, så får vi en ny frelses orden og en ny frelses forsamling, og det er det kristne legeme, som består både af troende jøder og troende hedninger. De jøder som i vor tid kommer til personlig tro på Jesus fra Nasaret, hører ikke med til den kristne brudeskare, men de hører med til det kristne legeme. 6) Efter den kristne menigheds bortrykkelse før den sidste 70.åruge for Israel og Jerusalem, udtager Herren sig påny sin brud og sin hustru blandt de forskellige jødiske frelses grupperinger i endetiden. Denne udkallelsestid vil vare i 7 år. 7) VED JØDERNES FRELSE I ENDENS TID INDGÅR IGEN GUD ÆGTESKAB MED HELE ISRAEL. Selve bryllupet skal indgåes på Jorden mellem Gud og de forskellige jødiske frelsesforsamlinger. Bryllupet skal vare i 1000 år. DEN NY PAGT I JESU BLOD BLIVER DEN NYE ÆGTESKABSPAGT MELLEM GUD OG JØDEFOLKET. I tillæg til Golgatapagten kommer også en god del af Guds Lov tilbage som forpligtigelse for at få del i frelsen. Vi må huske på at 1000 års-rigets er udgangspunktet er en genuin jødisk periode. Jøderne skal ikke længere være sat til side i Guds ordninger. Jøderne bliver da de forreste i verden når det gælder Guds-styret. De skal regere som præster & konger i Guds Teokrati på Jorden."Se dage kommer, siger Herren, da JEG VIL OPRETTE EN NY PAGT MED ISRAELS HUS OG MED JUDAS HUS, ikke den pagt som Jeg oprettede med deres fædre på den dag da Jeg tog dem ved hånden for at føre dem ud af Ægyptens land, den pagt (Sinai-pagten) med Mig som de brød, endda Jeg var deres ægte­mand, siger Herren, men dette er den pagt Jeg vil oprette med Israels hus efter de dage, siger herren: Jeg vil give Min Lov i deres sind og skrive den i deres hjerter, og Jeg vil være deres Gud, og de skal være Mit folk." Jerm.31,31-33. Hvad som gølder selve navnet bruden, så er hun kaldt for Sulamit. Dette ord er en feminin variant af ordet Salomon, som har sammenhæng med ordet "shalom" som betyder frelse, fred, helhed, sundhed, rigdom & lykke Når Israel som rest og som levning får del i frelsen, da bliver det omsider Jesu Hustru. "Vend om, vend om, Sulamit! Vend om, vend om, så vi få se på dig! - hvad vil de se på Sulimat?- En dans som i Mahanaim! Højs.6,13. "jeg var en mur, og mine bryster som tårne, da vandt jeg yndest for Hans øjne og fik fred (hebr.shalom) Højs.8,10. Det utro Israel er fremstillet som en horkvinde i G.T. "Hvorledes er den blevet til en horkvinde, den trofaste by (Jerusalem), som var fuld af ret, hvor retfærd havde hjemme, og nu-mordere! Es.1,21: "Men kom hid, i troldkvindens børn, i horkarle og horkvin­dens yngel".Es.57,3. "Da blev regnbygerne holdt tilbage, og vårregnen faldt ikke, men de (Juda) havde ENHORKVINDES PANDE, du ville ikke skamme dig".Jerm.3,3. "DU HORKVINDE, som istedet for din mand tager imod fremmed­e!" Ez.16,32. "Da Herren begyndte at tale til Hoseas, sagde Herren til ham: Gå og få dig en horkvinde og horebarn! For landet bedriver hor og følger ikke mere Herren". Hos.1,2.