Den store skare, den første parantes   Derefter, så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle æter og stammer og folk og tunger, som stod for tronen og for Lammet,klædt i lange hvide kjortler (gr.stolas levkas), og med palmegrene i sine hænder, og de råbte med høj røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, han som sidder på tronen , og Lammet! Og alle englene stod omkring tronen og de fire livsvæsener, og de faldt ned for tronen på deres ansigter og tilbad Gud og sagde: Amen! Velsignelsen og prisen og takken og æren og magten og styrken tilhører vor Gud i tidsaldrenes tidsaldre! Amen. Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig: Disse som er klædt i de lange hvide kjortler (gr.stolas levkas), hem er de, og hvor kommer de fra? Og jeg sagde til Ham:Herre du ved det. Og Han sagde til mig: Det er dem som kommer UD AF (gr. ek) den store trængsel (gr. ek thlipseos-megales), og de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor er de for Guds trone og tjener Ham dag og nat i hans tempel, og Han som sidder på Tronen, skal rejse sin bolig (gr.skenosei, det kan også betyde: Sit Tempel) over dem. De skal ikke hungre mere, heller ikke tørste mere, Solen skal heller ikke falde på dem, eller nogen hede, For Lammet, som er midt for tronen, skal vogte dem og føre dem til LIVETS VAND­KILDER, og Gud skal tøre bort hver tåre af deres øjne. Åb.7,9-17 At denne skildring er en parantetisk betyder at den strækker sig ud over den sammenhæng som den står i i konteksten. Den fortæller os om ting som vil ske VED SLUTNINGEN af den store trængsel og i 1000 års-riget. (Se oversigte over de forskellige paranteser i Åbenbaringsbogen i min bog: "JESU GENKOMST"bind 1. "De 7 Segl" Dette er en skildring af den sore mængde mennesker fra alle folkeslag, som kommer LEVENDE ud af den store trængsel. Der er ingen ting i teksten som tyder på at dette er en skildring af mmartyrer, som mange Bibel-tolkere tror. Det er mennesker fra alle stammer og folk og tunger og æter, som er blevet omvendt til jesus i løbet af trængselstiden. Tidsmæssigt hører dette syn hjemme ved slutningen af den store trængsel. En af hovedhensigterne med trængselstiden er at give menne­skene et kald til omvendelse. Der vil være store Messianske vækkelser i trængselstiden, men troen vil for de flestes vedkommende blive beseglet gennem martyriet. Denne skare er for en stor del blevet taget ud ved den forkyndelse som de 144000 beseglede af Israels 12 stammer har givet i trængselstiden. Der har været givet flere forklaringer på hvilke mennesker denne skare kanvære. Vi skal i det flg. give udtryk for nogle. 1) Nogle Bibel-tolkere har ment at dette er den kristne menighed, som skal gennem trængselstiden på 7 år. Dette syn er efter min opfattelse galt, og det har jeg givet udtryk for i en række bøger. DEN KRISTNE MENS BORTRYKKELSE & JESU GENKOMST b.1. At det her ikke er tale om den kristne menighed, ses også af flg. forhold: a) Disse mennesker er klædt i en anden frelses-eller ret­færdighedsdragt end den som den kristne forsamling har. De er klædt i en kjortel som på græsk hedder "stola". Den kristne menighed er klædt i en kappe, som på græsk hedder "himaton". De forskellige frelsesforsamlinger har forskellige frelses­klædninger. Dette er gjort for at vi skal kunne skeldne dem fra hverandre i Guds Rige og vide til hvilken tidsperiode og til hvilken felsesforsamling de hører hjemme i frelseshistorien. Retfrdighedsdragten giver til kende på hvilken måde og under hvilke omstændigheder vedkommende er blevet frelst. Vi ved at frelsen er for alle, men omstændighederne rundt menneskene er forskellige. De afhænger af til hvilken tid og hvor et menneske har levet. Vi skal i en parantes nævne flg. frelseforsamlinger, som skal have opgaver i 1000 års-riget: Troende hedninger som ikke har hørt om hverken jødernes lov eller evangeliet om Jesu forsonergerning. Troende jøder som har levet i den Gl-testamentlige tid. Den kristne menighed, som består både af troende jøder og hedninger. De 144000 beseglede af Israels 12 stammer. Den store skare af hedningetroende, som kommmer igennem den store trængsel. De jøder som bæiver frelst som rest og levning ved afslut­ningen af den store trængsel. Folkeslagene i 1000 års-riget. b) Medens de 24 ældste fra Åb.4.& 5., som symboliserer den kristne menighed, sidder på troner Åb.4,4., så er denne store skare, som kommer ud af den store trængsel, "Foran Guds Trone og tjener Ham dag og nat i Hans Tempel." Åb.7,15. c) De 24 ældste havde "kroner på deres hoveder" Åb.4,4.,med­nes den store skare havde "palmegrene i sine hænder"". Åb.7,9. d) De 24 ældste bliver gjort til "konger og præster" Åb.5,1­0., medens den store skare skal tjene Jesus i hans nye tempel i Jerusalem i 1000 års-riget. Åb.7,15. e) De 24 ældste bliver rykket bort til Gud til Himmelen før trængselstiden. Den store skare kommer ud af den store træng­sel. Åb.7,14. Se min bog "JESU GENKOMST" bind 1. s.146-146. 2) Andre Bibel-forskere har ment at de to frelsesforsam­linger, som er beskrevet i Åb.7. er den samme forsamling-de 144000 er den kristne forsamling før trængselstiden, medens den store skare som kommer ud af trængselen, er forsamlingen fra slutningen af trængselstiden. Dette kan ikke være ret af flg. grunde. a) Den første gruppe består af jøder, medens den anden gruppe består af mennesker fra alle verdens nationer. b) Den første gruppe skal forkynde evangeliet om riget som et vidnesbyrd for verden i trængselstiden, mednes den anden gruppe skal blive frelst ved deres forkyndelse. c) Den første gruppe er en "førstegrøde for Gud og Lammet" af jøder Åb.14,4., mednes den sidste gruppe består både af jøder og hedningetroende i trængselstiden. d) De 144000 beseglede bliver også set på "Sions bjerg"i Jerusalem sammen med Jesus Åb.14,1. medens den store skare skal tjene Gud "Dag og nat i Hans Tempel" i Jerusalem. Åb.7,15. Vi mener at den store skare består af LEVENDE TROENDE, som kommer ud af den store trængsel. Bibelen fortæller os at det er ikke alle som skal lide martyrdøden i trængselstiden, selv om de fleste gør det.Bibelen fortæller os både om jøder og hed­ninger som skal gennemleve trængselstiden som rest og levning. "På den dag vil Jeg gøre Judas stammehøvdinger som et fyrfad mellem løvtræer og ildblus blandt kornneg, og de skal fortære ALLE FILKENE rundt omkring, til højre og venstre, og Jerusa­lems-folket skal fremdeles blive på sit sted, i Jerusalem". Sak.12,6. "Og i hele landet, siger Herren, skal to trediedel udryddes og omkomme, bare en trediedel skal levnes der. Og denne tredie­del vil jeg lade gå gennem ilden og rense den, som man renser sølv, og prøve den som man prøver guld. De skal påkalde mir navn, og Jeg vil bønhøre dem, Jeg vil sige: De er Mit folk, og de skal sige: Herren er min Gud". Sak.13,8-9. "For Jeg vil samle alle hedningefolkene til krig mod Jerusa­lem, og staden skal blive indtaget og husene plyndret, og kvinderne blive skændet, og halvdelen af staden skal måtte gå i landflygtighed, men resten af folket skal ikke udryddes af staden".Sak.14,2. At det forholder sig således at ikke alle skal lade livet i den store trængsel, ser vi også af skildringen af de retfærdi­ges opstandelse i Åb.20,4., efter opstandelsen af RIGET for ISRAEL. Der er tre forskellige grupperinger omtalt:. a) Det er disse som satte sig på tronerne for af dømme. b) Det er martyrerne fra trængselstiden. d) Det er ikke matyrerne fra trængselstiden, som ikke har taget Antikrists mærke og ikke har tilbedt Antikrist. "Og jeg så troner, og de (de som skulle dømme) satte sig på dem, og der blev givet dem magt til at holde dom, og jeg så deres sjæle som var blevet halshugget (martyrerne) for Jesu vidnesbyrd og for Guds Ords skyld, og dem som ikke havde tilbedt Dyret eller dets Billede (ikke martyrerne), og som ikke havde taget mærket (666) på deres pande og hænderne, og de (martyrerne) blev levende og regerede med Kristus i 1000 år".Åb.20,4. Denne opstandelse skal iflg. Daniel 12,12-13. ske 75 dage efter udløbet af den sidste og 70. åruge for Israel og Jerusa­lem. Salig er den som bier og når frem til 1335 dage (1335-1260 er 75). Men gå du (Daniel) din ende imøde! Du skal hvile og stå op til din lod ved dagenes ende (opstandelsen på den sidste dag)". (Dan.12,12-13.) Når den store skare tilbeder Gud og takker Ham for frelsen, da falder alle englene, de 24 ældste og de 4 livsvæsener ned for Gud i Himmelen og takker Ham for at Han har al velsignelse, pris, tak, ære, magt og styrke for altid. Åb.7,10-12. Det bliver en reaktion i Himmelen på det som foregår i det nyoprettede tempel i Jerusalem i 1000 års-riget. Der skal være en intim kontakt mellem templet i Himmelen og templet i Jerusa­lem. Selv Guds Himmel skal også være meget nærmere Jorden i 1000 års-riget end den er idag. Se min bog "JESU GENKOMST"bind 2. s.140-152. om de 24 ældste og Jødernes Konge: Bind 3.s.48-64. om KERUBERNE. Den store skare skal tjene Herren i Hans nyopbyggede tempel i Jerusalem. Vi har flg. beviser på at dette er rigtigt: 1) For det første har de palmegrene i deres hænder, Dette peger på RIGET for ISRAEL og jødernes frugthøstfest, som blev fejret samtidig. Løvhytterfesten blev fejret til minde om jødernes udfrielse af Ægypten og om at Gud beskyttede dem i ørkenen i 40 år. "I skal bo i løvhytter i 7 dage, alle indfødte i Israel skal bo i løvhytter, for at deres efterkommere skal vide at jeg lod Israels børn bo i løvhytter da jeg førte dem ud af Ægyptens land, Jeg er Herren jeres Gud". 3.Mos.23,42-43. Højtiden for frugthøsten blev ligeledes fejret som en takke og højtidsfest ved afslutningen af året. De takkede Gud for grøden som Han havde givet landet iløbet af indeværende år. "Men på den 15 dag i den syvende måned (tisjri) når der indsam­les landets afgrøde, skal i holde Herrens fest, og den skal vare i 7 dage, den første dag skal være en hviledag og den ottende dag skal være en hviledag. 3.Mos.23,39. Jøderne byggede ikke bare løvhytter med palmegrene, men jøderne drog også hver dag med palmegrene i hænderne, i de 7 dage som festen varede, rundt om brændeofferet i templet i Jerusalem. Palmegrenene er derfor symbolet på glæde, taknem­lighed og sejer. Dette vil også den store hvide skare gøre. At palmegrene og løvhyttefesten på en speciel måde angår RIGET for ISRAEL, ser vi af flg. forhold: a) Når Gud i Amos 9,11 siger at Han "vil genoprejse Davids faldne Hytte", så bruger han dette hebraiske ord "SUKKAH" dette ord betyder hytte, og det minder om løvhytterne, som bygges i.f.m. løvhyttefesten. "På den dag vil jeg genoprejse Davids faldne Hytte (hebr.sukkah) og Jeg vil mure igen dens revner og rejse op det som er nedbrudt af den og Jeg vil bygge den op igen som i fordums dage".Amos 9,11.Jeg vil også sitere fra Studiebibelen.bind 1.s.441: Når Peter foreslog at bygge "hyt­ter" gr.skenas oppe på bjerget, har dette antagelig sammenhæng med visse forestillinger omkring løvsalensfest. De løvhytter som man boede i under ørkenvandringen, og samtidig vidne om den kommende fredstid, da de retfærdige skulle bo i "fredens hytter" Es.32,15-20. Når Peter talte om at bygge hytter var det vel fordi han troede den kommende tidsalder allerede var brudt ud. Moses og Elias var der. Jesus Messias ligeså. Her var godt at være! Men Markus lægger til at Peter egentlig ikke forstod hvad han sagde.Han forstod at Jesus var Messias, men ikke at den egent­lige Messiastid endnu hørte fremtiden tid. b) For det andet lyder det hod profeten Sakarias at alle de hedningefolk som ikke drager op til Jerusalem, for at fejre løvhyttefest i rigets tid, de skal ikke få regn i deres lande. "Og alle de som bliver igen af alle hedningefolkene som angreb Jerusalem, skal år efter år drage op for at tilbede Kongen, Herren Hærskarernes Gud, for at deltage i Løvhyttefesten. Men om nogen af Jordens folk ikke drager op til Jerusalem for at tilbede kongen, Herren Hærskarernes Gud, så skal der ikke komme regn hod dem". Sak.14,16-17-) c) For det tredie er den indre forgård i det nye tempel i RIGETS TID prydet med palmer. "Hallerne vendte ud mod den ydre forgård, og der var palmer på pillerne og trapperne havde otte trin". Ez.40,31. d) For det fjerde lagde jøderne palmegrene foran Jesus da Han red ind i Jerusalem på Palmesøndagen. De troede og håbede på at Han ville oprette RIGET for ISRAEL for dem på daværende tidspunkt. "Og størstedelen af folket bredte sine klæder på vejen, andre huggede grene af træerne og strøede dem på vejen, og folket som gik foran og fulgte efter, råbte: HOSSIANNA DAVIDS SØN! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn! Hossianna i det højeste". Mat.21,8-9. 2) For det nadet står der "Han som sidder på tronen (i Himmelen) skal rejse sin bolig gr.skenosei over dem" Åb.7,15. Det græske ord som her er oversat med "bolig" er "skene". Dette ord kan også oversættes med "Tabanakel", "Tempel" eller "Telt". I parantes gør vi opmærksom på at da Jesus kom første gang, slog Han også op sit menneskelige telt eller tempel, som er Hans legeme, blandt jøderne. "Og ordet blev kød og tog bolig blandt os (slog op sit telt) gr. eskenosen, som kommer af verbet skenoo, som betyder "at slå op sit telt", og vi så Hans herlighed, en herlighed som den enbårne Søn har det fra sin Far, fuld af nåde og sandhed". John.1,14. Dette betyder at Himmelen, som er Guds bolig, tempel eller tabanakel, skal ligge meget nærmere til Jorden i 1000 års-riget end den er idag. Dette forhold bliver også omtalt i G.T. "Og over hvert sted på Sions bjerg og over dets forsamlinger skal Herren skabe en sky og en røgom dagen og glans og luende ild om natten, for over alt herlig er det et dække. Og en hytte (tempel, tabana­kel) skal der være til skygge om dagen mod hede og til ly og skjul mod vandskyl og regn". Es.4,5-6. Og Jeg vil gøre en fredspagt hebr.shalom betyder fred med dem (jøderne) en tidsalderlig pagt skal det være, og Jeg vil bosætte dem i MIT LAND lade dem blive talrige, og Jeg vil sætte Min Helligdom (templet i Jerusalem) midt iblandt dem i tids­alderen. Og Min bolig (Himmelen) skal være over dem, og Jeg vil være deres Gud, og de skal være Mit Folk. Og filkene skal kende at Jeg er Herren, som helliger Israel, når Min Helligdom bliver midst iblandt dem i tidsalderen. Ez.37,26-28. Læg mærke til at templet i Jerusalem bare skal være i TIDSALDEREN. Efter den tid skal også det ødelægges til fordel for en ny himmel og en ny jord. Der er ikke noget tempel, for Den treeni­ge Gud, er selv Templet der. "og nogen tempel så jeg ikke der, for dens tempel er Gud Herren,Den Almægtige, og Lammet. Åb.21,­22. Se min bog JESU GENKOMST bind 1. om den rigtige oversættel­se af "aion" og "aionios" På grund af at det himmelske jerusalem ligger meget nærmere til Jorden i 1000 års-riget, skal dette forårsage at den store skare "ikke skal hungre mere, heller ikke tørste mere, solen skal heller ikke skade dem, eller nogen hede, for Lammet som er midt for tronen (i Jerusalem) skal vogte dem og føre dem til livets kildevand (vandkilder), Og Gud skal tørre bort hver tåre af deres øjne". Åb.7,16-17. Jeg vil sitere en del af det som William Barclay siger om dette i sin bog: Den daglige studiebibel, del 2. Johs. Åbenb. s.50-51: I anden oversættelse af v.15 står det at "Han skal sprede sit Tabanakel over dem" eller "Han vil være et telt over dem" eller "Han vil beskytte dem med Sit nærvær". Det græske ord som er brugt er "skenosei" af "skene" som betyder "telt". Det er det samme ord som bliver brugt når Johannes siger at ordet blev menneske og tog bolig iblandt os Joh.1,14. Jøderne forbandt altid dette med et hebraisk ord som lignede det i udtalen, men som ellers ikke havde nogen forbindelse. Dette ord var "shechinah", det synlige nærvær af Guds Hellighed. Vanlig­vis tog denne skikkelse af en lysende sky. Skene har altid ført en jødes tanker ind på shechinah, og ved at sige at Gud rejsete sin bolig eller boede et sted, var det samme som at sige atHans herlighed hvilede over stedet. Jøderne begyndte at tænke på Gud som noget mere og mere fjernt fra denne verden. De syntes ikke engang at det var ret at tale om at Gud var i denne verden. Det var altfor menneskelig at sige det om Ham. Derfor begyndte de at erstatte ordet Gud med "shechinah" 1.Mos.28,16. Men rabbinerne skrev dette om og sagde: "Shechinah er på dette sted". I Habakkuk læser vi: "Mine øjne har set Kongen, Herren alhærs Gud" Es.6,5. De senere jøder forandrede dette til: Mine øjne har set shechinah til Kongen over verden". Ingen jøde kunne høre ordet uden straks at tænke på "shechi­nah". forrige side